fede oplevelser og nye venskaber til

Ungdomsstævner

Ungdomsstævner i volleyball

Der er fuld knald på vores ungdomsstævner, hvor spillerne får mulighed for at spille en masse kampe. Derudover er ungdomsstævnerne fantastiske for sammenholdet og til at skabe fede oplevelser med sine holdkammerater – og måske endda møde nye venner på tværs af klubber og landsdele.

Grand prix turneringer

Grandprixturneringen er for alle, og der er meget ofte lempelige regler, f.eks. er det ikke et krav, at der skal være 6 spillere på et hold. Hvis du vil vide de præcise regler og tilmelde dig turneringen, henviser vi til de enkelte kredse.

U17 Pokalturnering

I pokalturneringen spilles der som til Danmarksmesterskaberne med seks spillere på banen og der kan ikke aldersdispenseres opad.

Der afvikles en kvalifikationsturnering hhv. øst og vest for Storebælt, der arrangeres af kredsene (MJVB og SVBK). De to bedste hold fra hver turnering for hhv. drenge og piger kvalificerer sig til Final 4, der spilles i midten af december.

DM-kvalifikationsturneringer

Den DM kvalificerende turnering afspejler reglerne til Danmarksmesterskaberne og dermed, er det de internationale volleyballregler der gælder. Dermed skal der være 6 spillere på banen, og der kan ikke aldersdispenseres opad.

For U15 og U17 foregår den DM-kvalificerende turnering hhv. øst og vest for Storebælt, hvor det er kredsene (MJVB og SVBK), der arrangerer turneringerne. Kvalifikationen til U20 DM foregår til weekendstævner fordelt i hele landet.