plads til alle – brug for alle

I Volleyball Danmark stræber vi efter at være en ansvarlig samfundsaktør, som gennem stærke fællesskaber tager ansvar for sociale og sundhedsmæssige forhold både på og uden for banen.

Med udgangspunkt i volleyballsportens DNA arbejder vi ud fra værdigrundlaget ”Plads til alle – Brug for alle”.

Plads til alle fordi volleyball er en mangfoldig sport, hvor der er plads i fællesskabet til alle, og uanset alder, køn, etnisk baggrund, religion, seksuel orientering og handicap, er der et hold med plads til lige præcis dig. Sammen med klubber, frivillige og partnere arbejder vi målrettet på at inkludere udsatte samfundsgrupper i volleyball, så endnu flere får oplevelsen af at have en plads i fællesskabet.   

Brug for alle fordi volleyball er en holdsport, hvor samarbejde er en grundlæggende præmis. I volleyball har alle på og uden for banen en vigtig rolle, og der er brug for alle til at bidrage til helheden. På samme måde betragter vi Volleyball Danmarks rolle som en brik af et større puslespil i udviklingen af et sundt og bæredygtigt samfund, og vi står klar til at ’løfte i flok’.

På siden her har vi samlet alle vores forskellige aktiviteter, partnerskaber og medlemskaber relateret til Plads til Alle – Brug for Alle.

Volleyball Danmark i Friluftsrådet 

Som led i Volleyball Danmarks strategiske fokusområde om at tage vare på klima og miljø i forbindelse med volleyballaktiviteter er Volleyball Danmark den 23. april 2022 blevet optaget som A-medlem af Friluftsrådet.  

Et af Volleyball Danmarks strategiske fokusområder er at tage vare på klima og miljø i forbindelse med volleyballaktiviteter, og i den sammenhæng ser Volleyball Danmark et godt match med Friluftsrådet.

Gennem Volleyball Danmarks udendørs aktiviteter – primært beachvolleyball – ønsker vi at sætte fokus på glæden ved friluftslivet og de mange muligheder for oplevelser, som naturen giver, samt vigtigheden i at værne om en varieret natur og rent miljø gennem bæredygtige aktiviteter. 

om Friluftsrådet

Friluftsrådet er en selvstændig, ikke-statslig paraplyorganisation, som samler 85 organisationer, som varetager de samlede friluftslivs interesser. Friluftsrådet ønsker at inspirere danskerne til mere friluftsliv samtidig med, at Friluftsrådet arbejder gennem politisk interessevaretagelse, projekter, mærkningsordninger og kampagner for at forbedre muligheder og vilkår for frilufts- og naturoplevelser – i en rig natur, der er værd at opleve.

Søg midler til klubaktiviteter, der skaber friluftsliv

Ambassadører

Vores “Plads til Alle – Brug for Alle” ambassadørkorps vil bestå af tidligere profilerede spillere, der skal være med til at løfte og forstærke vores fantastiske sport udadtil, bl.a. igennem vores officielle arrangementer, herunder ”Hjertenetværket” samt andre arrangementer i relation til ”Plads til alle – brug for alle”.  

Ambassadørernes opgave går bl.a. også ud på at løfte, forstærke og eksponere vores fantastiske sport.

Mads ditlevsen

Tidligere landsholdsspiller og professionel i Tyskland, Italien, Rumænien, Belgien og Mellemøsten.

Pia Hove

Holte IF, Bayer Leverkusen, USC Münster, Castello del Maia, Santeramo og Lyngby Volley er nogle af de klubber, som igennem årene har haft Pia Hove på holdkortet og hun er stadig aktiv på den danske beachvolley-scene