Volleyball Danmarks talentudviklingsarbejde er baseret på en bred og inkluderende filosofi. Det betyder, at vi ønsker at give så mange unge spillere som muligt muligheden for at dygtiggøre sig inden for sporten og måske endda prøve kræfter med landshold.
Her er en oversigt over hvilke aktiviteter vi har fra ungdom frem mod seniorlandsholdene.
Aktiviteter for talentudvikling i volleyball
Volleyskolen
Volleyskolen er et regionalt træningstilbud for alle spillere mellem 11-18 år. Spillerne skal mestre Teen2 og skal kunne spille med en voksenbold for at kunne deltage. Fokus i denne gruppe er på den basale tekniske udvikling samt en indføring i de grundlæggende taktiske systemer.
Hvor: Volleyskolen er fordelt på fem lokationer kaldet Øst, Vest, Midt, Nord og Syd
Hvordan: Spilleren indstilles til Volleyskolen af sin klub
talentcenter B
Volleyball Danmarks Talentcentre er for dem med lidt mere volleyballerfaring, som ønsker at blive endnu dygtigere. Talentcentertræningerne. Det kræver, at man som minimum mestrer Teen2 og er vant til at spille med en voksenbold.
Hvor: Træninger i Talentcenter B afvikles i to lokationer hhv. øst og vest for Storebælt.
Hvordan: Spilleren indstilles til Talentcenter B af sin klub
talentcenter A
Talentcenter A er for spillere, der er 17-18 år (enkelte 16-årige). Deltagelse i Talentcenter er et krav for at blive taget i betragtning til ungdomslandsholdet.
Hvor: Landsdækkende træninger
Hvordan: Spilleren udtages af talentcentertrænere samt U-landsholdstrænere
CAMPS
Volleyball Danmarks Camps er en række samlinger hen over året, hvor man som spiller kan fordybe sig ekstra meget i træningen over flere dage. Camps afvikles ofte over flere dage med overnatning og forplejning inkluderet.
Vores Camps er åbne for alle og vi sørger for at inddele spillere efter læringsniveau, så der er en god balancen mellem udfordringer og succesoplevelser.
Ungdomslandshold
Volleyball Danmark deltager i internationale ungdomslandsholdsturneringer under CEV for aldersgrupperne U18, U20 og U22, samt i NEVZA-turneringer for aldersgrupperne U17 og U19
Hvor: Lokationer og tidspunkter for træningssamlinger varierer.
Hvordan: Spilleren udtages af ungdomslandstræneren.
A-landshold
A-landsholdet består af Danmarks bedste volleyballspillere, som spiller professionelt i udlandet eller i landets bedste rækker.
Hvor: Lokationer og tidspunkter for træningssamlinger varierer.
Hvordan: Spilleren udtages af cheftræner for A-landsholdet