Det er nu, du skal tilmelde dig, hvis du vil opdateres på dine trænerevner. Første uddannelsesweekend venter lige om hjørnet i Ishøj og Middelfart den 10. og 11. september.
Kurserne fra Volleyball Danmark er målrettet dit niveau som træner. Du kan dermed finde netop det kursus, som kan være med til at løfte niveauet både hos dig og dine spillere.
Kidsvolleykurserne henvender sig til kidsvolleytrænere med ansvar for hold, forældre og unge som er assistenttrænere samt rutinerede kidstrænere.
Kurserne for ungdom og seniorer henvender sig til trænere for øvede spillere, trænere for spillere på vej ind i ungdomsrækkerne, ungdoms- og seniorspillere samt trænere for ungdoms- og seniorspillere.
Sidste tilmeldingsfrist er en uge inden den pågældende uddannelsesweekend.
10.-11. september: Ishøj
10.-11. september: Middelfart
24.-25. september: Aarhus