Volleyball mest populære sportsgren ved OL

To ud af tre peger på enten volleyball eller beachvolley som de mest populære discipliner ved OL i Rio, viser ny brugerundersøgelse. OL i Rio buldrer derudaf. Af de 28 sportsgrene, som verdens bedste atleter dyster i ved Legene, er volleyball den mest populære. Det viser en brugerundersøgelse foretaget af fivethirtyeight.com. Undersøgelsen er blevet foretaget…

| Foto: FIVB

:


To ud af tre peger på enten volleyball eller beachvolley som de mest populære discipliner ved OL i Rio, viser ny brugerundersøgelse.

OL i Rio buldrer derudaf. Af de 28 sportsgrene, som verdens bedste atleter dyster i ved Legene, er volleyball den mest populære. Det viser en brugerundersøgelse foretaget af fivethirtyeight.com.

Undersøgelsen er blevet foretaget på nettet ved at stille to vilkårlige OL-discipliner op mod hinanden. Det kunne fx være volleyball og 200 m brystsvømning.

Brugeren skulle vælge, hvilken af de to discipliner vedkommende foretrækker ved de olympiske lege i Rio. I løbet af to dage blev der lavet flere end 57.000 sammenligninger, hvor hver enkelt disciplin blev vist mere end 900 gange.

I 68 procent af tilfældene vælger brugerne enten volleyball eller beachvolley i direkte sammenligning med en anden OL-disciplin. Dermed er volleyball sammenlagt den mest populære sportsgren ved OL.

”Det er utroligt glædeligt, at også OL i Rio bekræfter, hvad vi har set ved tidligere Lege, at volleyball og beachvolley er blandt de mest populære sportsgrene,” siger Mikael Trolle, sportsdirektør i Volleyball Danmark.

”Derfor kan man også undre sig over, at volleyball og beachvolley ikke bliver vist mere på dansk tv udover OL. Jeg håber meget, at OL i Rio kan være med til at vise, at volleyball og beachvolley er god tv-sport,” siger han. 

”Vi vil gerne bidrage til at få mere volleyball og beachvolley på tv. Derfor er vi begyndt selv at producere og streame landskampe, Volleyligaen og i denne weekend DM-finalerne på Danish Beachvolley Tour på Zibra Sport. Vi deler rigtig gerne dette med de større tv-kanaler fremadrettet.”

Kigger man på de 28 olympiske sportsgrenes enkelte discipliner, ligger volleyball i toppen sammen med atletik og svømning. Af de 111 discipliner involveret i undersøgelsen, ligger volleyball nummer 11 og beachvolley nummer 17.

Den enkeltstående disciplin med den bedste score er 100 meter løb, som brugerne vælger frem for en anden disciplin i 84 procent af tilfældene. Lægger man 100 meter løbet sammen med atletikkens øvrige discipliner, havner atletikken dog på en samlet 5. plads.

Top 10 over mest populære sportsgrene ved OL
1) Volleyball
2) Fodbold
3) Svømning
4) Triatlon
5) Atletik
6) Rugby
7) Vandpolo
8) Basketball
9) Håndbold
10) Gymnastik

Top 20 over mest populære enkeltstående discipliner ved OL
1) 100 m, atletik (84%)
2) 4×100 m, atletik (80%)
3) 4×400 m, atletik, (78%)
4) 100 m/110 m hæk, atletik (74%)
5) 400 m, atletik (73%)
6) 4×100 m fri, svømning (73%)
7) 4×100 m medley, svømning (72%)
8) Tikamp, atletik (71%)
9) 100 m fri, svømning (71%)
10) 200m, atletik (71%)
11) Volleyball, volleyball (70%)
12) 400m medley, svømning (68%)
13) Længdespring, atletik (68%)
14) 50m fri, svømning (68%)
15) 200m medley (68%)
16) 4x200m fri, svømning (67%)
17) Beach volleyball, volleyball (66%)
18) 400m hæk, atletik (66%)
19) 200m fri, svømning (66%)
20) Syvkamp, atletik (66%)

Læs artiklen fra fivethirtyeight.com her.

Del nyhed

LÆS OGSÅ