Herreholdet trak det længste strå mod Israel

Danmark-Israel: 3-2 (23-25, 20-25, 25-20, 25-22, 20-18) Israels herrer forbereder sig til næste weekends 1. runde af EM-kvalifikationen i Norge, mens Danmark er i gang med at få styr på sit hold til European League, som starter i juni. Danmark træder til september ind i 2. runde af EM-kvalifikationen. Begge hold har brug for kampe for…

:


Danmark-Israel: 3-2 (23-25, 20-25, 25-20, 25-22, 20-18)

Israels herrer forbereder sig til næste weekends 1. runde af EM-kvalifikationen i Norge, mens Danmark er i gang med at få styr på sit hold til European League, som starter i juni. Danmark træder til september ind i 2. runde af EM-kvalifikationen. Begge hold har brug for kampe for at finde svaret de mange spørgsmål, der altid er i spil ved starten på en landsholdssæson.

Antallet af spillede point i aftenens kamp i Holte kan de to holds trænere i hvert tilfælde ikke klage over. I alt blev der spillet 223 point i den 2,5 time lange kamp. Så begge hold nåede bestemt at teste sine styrker og svagheder.

Israel startede kampen bedst med sikkert og klogt spil, og den danske serv og blokade havde trange kår mod det boldsikre israelske hold. Danmark tabte således både 1. og 2. sæt og det var svært at se det danske hold komme tilbage i kampen. Men med hjælp fra en godt servende indskifter, Philip Özari, og med mange vundne angreb fra specielt Rasmus Breuning og Peter Trolle, begyndte det unge danske hold at finde sin spilrytme og 3. og 4. sæt blev vundet med en lille margin. 5. sæt blev en ren gyser, hvor blandt andet 3 af de 9 danske blokadepoint i hele kampen, blev scoret efter at Danmark havde passeret 15 point.

Med en 20-18 sejr i 5. sæt var stemningen på sit højeste i hallen og på det danske hold. En dejlig og flot sejr til det danske hold.

Søndag kl. 19 er der revanchekamp. Kampen spilles igen i Holtehallen kl. 19. Forinden spiller det danske damelandshold mod Litauen kl. 17.

Den danske startopstilling:

Hæver – Axel Jacobsen
Kanter – Steen Sørensen og Rasmus Breuning
Centre – Simon Gade og Aske Mørkeberg
Diagonal – Peter Trolle Bonnesen
Libero – Simon Bitsch
Indskiftere – Philip Özari og Mads Møllgaard

Del nyhed

LÆS OGSÅ