I weekenden kæmper de unge volleyballspillere under 14 år om danmarksmesterskabet i Ishøj Idrætscenter. Begge finaler streames direkte på Zibra Sport.
Det er ikke kun landets bedste seniorspillerne, der i denne weekend spiller DM-finaler og bronzekampe. De unge talenter under 14 år skal også fordele guld, sølv og bronze imellem sig.
I samarbejde med Ishøj Volley er 21 hold klar til at krydse klinger i drabelige dueller over nettet i kampen om at blive Danmarks bedste U14 volleyballhold.
Hos pigerne skal medaljerne fordeles mellem Enghave VK, Gentofte Volley, Vestegnens Volley, DHV Odense, Holstebro KFUM, Vendsyssel VK, Farum-Holte A, RS Rødovre, Lyngby-Gladsaxe A, Jels IF, Fortuna Odense og Ishøj Volley.
Hos drengene spiller VK Vestsjælland, Grøndal EV, VK4000-Holbæk, Fortuna Odense, DHV Odense, Middelfart VK, Amager, Jels-Kolding og Ishøj Volley om danmarksmesterskabet.
Jagten på DM-guld indledes lørdag kl. 08:30 og afsluttes søndag med drengefinale kl. 14:15 og pigefinale kl. 15:30. Begge finaler streames direkte på Zibra Sport.
Tre mod tre i teen 2
Oveni hatten spilles der i Ishøj også DM i Teen 2, hvor der spilles tre mod tre.
Her kæmper Amager VK, Lyngby-Gladsaxe A, Lyngby-Gladsaxe B, Grøndal EV, Andst IF, Kolding ungdomsvolley A, Kolding ungdomsvolley B, IF Lyseng, Randers VK, Hundelev UI og Ishøj Volley mod hinanden hos pigerne.
Hos drengene kæmper Hvidovre-Køge, RS Rødovre A, RS Rødovre B, Andst UIF, Bramming IF, Sydvest, Hundelev UI, IF Lyseng og Randers VK.
Kampprogram og holdpræsentationer kan ses her.
Resultaterne vil løbende blive opdateret på ishojvolley.dk.