275 er klar til gallafest – forlænget tilmeldingsfrist til søndag

Bordene begynder at være fyldt godt op til Dansk Volleyball Galla 2014 den 20. december i Frederiksberg Hallen. Vi har forlænget fristen for bestilling af billetter indtil søndag den 14. december. Stadig gode tilbud på billig overnatning. Den fine garderobe er ved at blive fundet frem fra skabet i det danske land. 275 personer købt…

:


Bordene begynder at være fyldt godt op til Dansk Volleyball Galla 2014 den 20. december i Frederiksberg Hallen. Vi har forlænget fristen for bestilling af billetter indtil søndag den 14. december. Stadig gode tilbud på billig overnatning.

Den fine garderobe er ved at blive fundet frem fra skabet i det danske land. 275 personer købt billet til Dansk Volleyball Galla 2014, hvor dansk volleyball og beachvolley skal fejres.

Du kan komme med kun 499 kroner. Når du har gjort din entre på den røde løber, måske fået taget dit billede foran galla-væggen, så kan du skylle munden i en velkomstdrink, inden du sætter dig til rette og nyder en velsmagende 2-retters menu, som akkompagneres af et glas vin.

Herfra begynder Dansk Volleyball Galla 2014 for alvor. Der skal uddeles priser, og vi løfter sløret for de første medlemmer af volleyballens Hall of Fame. Når den sidste pris er overrakt, gives festen løs.

Køb din billet i Volley-butikken og vær med til årets fejring af dansk volleyball.

Der er også gode nyheder til dem, som gerne vil overnatte billigt i Final Four weekenden. Scandic har forlænget fristen, så man nu kan booke et billigt og godt værelse helt frem til den 21. december. Læs mere og bestil dit værelse her.

Del nyhed

LÆS OGSÅ