Nu er Kidsvolley 2.0 skudt i gang

Den første officielle samling af Kidsvolley-trænere i forbindelse med Dansk Volleyball Forbunds nye store projekt Kidsvolley 2.0 fandt sted i weekenden. Dansk Volleyball Forbunds traditionsrige Pokalfestival fandt sted i weekenden, og volleyballklubber fra hele landet var samlet i Odense. Pokalfestivalen blev samtidig det officielle startskud for de mere end 900 Kidsklub-besøg, som DVBF’s udviklingskonsulenter skal…

:


Den første officielle samling af Kidsvolley-trænere i forbindelse med Dansk Volleyball Forbunds nye store projekt Kidsvolley 2.0 fandt sted i weekenden.

Dansk Volleyball Forbunds traditionsrige Pokalfestival fandt sted i weekenden, og volleyballklubber fra hele landet var samlet i Odense. Pokalfestivalen blev samtidig det officielle startskud for de mere end 900 Kidsklub-besøg, som DVBF’s udviklingskonsulenter skal ud på over de næste fire år.  

Over 30 Kidsvollley-trænere fra ti forskellige klubber var med, da udviklingschef Peter Morell kort præsenterede projektet.

”Kidsvolley 2.0 går overordnet ud på at styrke klubbernes fundament for at have Kidsvolley. Vi vil gerne styrke den fantastiske frivillige indsats, som der bliver gjort ude i klubberne over hele landet. Derfor vil vi bakke massivt op om klubberne med over 900 klubbesøg over de fire år, som Kidsvolley 2.0 strækker sig over,” siger Peter Morell..

”Vi skal ud i klubberne og høre, hvordan vi kan hjælpe netop deres klub. Vil de skabe mere opmærksomhed omkring Kidsvolley, hvordan får de involveret forældrene, og hvordan rekrutterer de nye trænere? Med så mange klubbesøg kan vi for alvor sparre og rådgive den enkelte klub ud fra deres præmisser.”

For at dele de mange gode erfaringer og inspirere andre, er der blevet lavet en ny Facebook gruppe til fælles info for alle Kidstrænere. Man finder gruppen ved at søge på ’Kidsvolley 2.0’.

Alle Kidsvolley-klubber kan forvente at få besøg inden for de næste tre måneder.

Besøg Kidsvolleys egen hjemeside her.

Del nyhed

LÆS OGSÅ