De danske damer gør fremskridt i lørdagens kampe

Danmark-Hviderusland 0-3 (14-25,15-25,17-25)Danmark-Politechnika Slaska 2-1 (25-23,21-25,26-24) Det danske damelandshold var i dag en del af en promoveringsturnering i Gliwice, hvor Hviderusland, Sverige, Danmark og det lokale hold Politechnika Slaska spillede på kryds, og tilmed var der en showkamp med de lokale kommunalpolitikere og spillere fra de udenlandske hold. Danmark spillede første kamp imod det Hviderussiske…

:


Danmark-Hviderusland 0-3 (14-25,15-25,17-25)
Danmark-Politechnika Slaska 2-1 (25-23,21-25,26-24)

Det danske damelandshold var i dag en del af en promoveringsturnering i Gliwice, hvor Hviderusland, Sverige, Danmark og det lokale hold Politechnika Slaska spillede på kryds, og tilmed var der en showkamp med de lokale kommunalpolitikere og spillere fra de udenlandske hold.

Danmark spillede første kamp imod det Hviderussiske landshold. Selvsamme landshold som det danske hold skal møde om 14 dage i VM-kvalifikationen, det var således muligt at få en god vurdering af status på forberedelsen. Modtagningen var stærk, og det gav Rikke Smed Iversen gode muligheder for at iscenesætte et effektivt centerspil, og samtidig var Mira Abildgaard rigtig stærk ved nettet.
Danmark kæmpede med at få nok pres i serven, og det tog tid at få justeret forsvaret til de kraftfulde Hviderussiske angreb. Det vil der dog blive rådet bod på til den næste kamp i Hviderusland. Ci Eshel var i særklasse i denne kamp i både forsvar og modtagning.

I dagens anden kamp stod det imod det lokale hold Politechnika Slaska fra den polske 2. division. Det blev en meget lige kamp, hvor danskerne var skarpest i de fleste dele af kampen. Andet sæt led af et skidt serveniveau og tanken var næsten tom i tredje sæt, men det blev justeret og Danmark hentede en polsk 12-17 føring med skarpe server, fremragende dansk blokadespil af Lærke Mygind Grønfeldt, samt gode indhop af Freja Huss og Mette Sallerup.

Alt i alt fik de danske damer taget endnu et skridt fremad i deres forberedelse og tryktestet spillet imod et højere niveau. Der er stadig plads til forbedring specielt i transitionsspillet, men alle leverer efterhånden med deres kunnen og har løftet deres spil undervejs.

Nu gælder det en halv hviledag i morgen, inden vi tørner ud imod svenskerne igen. Mandag gælder det den sidste testkamp imod et polsk 1. divisionshold inden at de danske damer drager hjem og gør klar til landskampene imod Sverige fredag og lørdag.

Del nyhed

LÆS OGSÅ