Som arrangørklub skal I blandt andet:
- Booke hal/ haller med 4 baner – med god plads rundt om banerne
- Sørge for overnatning til deltagerne – op til 20 deltagende hold
- Sørge for mad til deltagerne
- Stille med den nødvendige organisation og frivillige til afviklingen
Læs mere om forpligtelserne som arrangør af Ungdoms-DM her.
Ny mulighed for U20-DM
For U20-DM åbner Volleyball Danmark samtidig for, at klubber kan søge om at blive vært for mesterskabet i en 3-årig periode.
Muligheden kommer på baggrund af input fra klubberne, hvor især gode faciliteter og stærke rammer omkring kampafviklingen blev fremhævet som afgørende for et godt U20-DM.
Et 3-årigt værtskab giver samtidig arrangørklubben mulighed for at udvikle mesterskabet fra år til år, opbygge erfaring og skabe en stærkere ramme omkring eventet.
Alle klubber kan søge om et 3-årigt værtskab. Der kan søges om et nyt værtskab, når der er ét år tilbage af den nuværende værtsperiode.
Kriterierne for et 3-årigt U20-værtskab er :
- Gode og egnede faciliteter – langbane prioriteres højt
- Kapacitet til at afvikle for både herrer og kvinder på samme lokation
- Tilstrækkelig arrangør- og frivilligkapacitet
- Mulighed for at afvikle U20-DM på et højt sportsligt og organisatorisk niveau
- Villighed til at være vært i tre år og udvikle eventet løbende med Volleyball Danmark
