Det er snart tid til EuroVolley 2026, hvor herrelandsholdets lange forberedelsessæson kulminerer i fem puljekampe mod Finland, Holland, Estland, Belgien og Serbien.
Holdet har afsluttet deres Europa-rundrejse efter deres seneste ophold i Rumænien, Letland og Tyrkiet, der både har kastet flere sejre og erfaringer af sig. Nu gælder det EM i Tampere, hvor holdet landede sent i går aftes. De næste dage står på træning og opladning til den helt store puljeåbner mod værterne fra Finland i Nokia Arena på torsdag klokken 19.00 (dansk tid).
Du kan følge med i alle Danmarks kampe hjemme fra sofaen, hvor SPORT Live sender alle holdets kampe fra slutrunden samt finalen, også selvom Danmark ikke skulle være at finde i den.
