Camp

TILMELDINGEN TIL SOMMER CAMP ER ÅBEN

Så er det nu! Tilmeldingen til årets Sommer Camp i juni er officielt åben, og vi glæder os til endnu en uge fyldt med volleyball, fællesskab og masser af gode oplevelser.

:


Sommer Campen er for alle, der elsker volleyball – uanset niveau. Du kan se frem til inspirerende træning med dygtige trænere, nye venskaber og en masse timer på banen, hvor både teknik, spilforståelse og spilleglæde er i fokus.

Du kan sikre dig din plads her.

Påske Campen, som blev afviklet for knap en måned siden, blev den største nogensinde. Interessen var så stor, at flere deltagere desværre måtte på venteliste. Det tager vi som et tydeligt tegn på, hvor populært det er at være en del af camps – og derfor anbefaler vi, at du tilmelder dig i god tid, hvis du vil være sikker på en plads.

Vi arbejder hele tiden på at udvikle campoplevelsen, så deltagerne får mest muligt ud af deres tid – både sportsligt og socialt. Sommer Campen bliver ingen undtagelse.

Velkommen til ny campansvarlig

Vi vil også benytte lejligheden til at byde velkommen til Frederik Daugaard Andersen, som er ansat til at stå i spidsen for de kommende camps.

Frederik får ansvaret for de nationale camps i Ikast og vil samtidig arbejde med at videreudvikle og gentænke campformatet. Det indebærer blandt andet nye initiativer tættere på klubberne samt idéer til, hvordan camps og efterskoler i højere grad kan spille sammen som en del af rekrutteringen til volleyball.

Har du spørgsmål, input eller gode idéer til camps, er du altid meget velkommen til at kontakte Frederik mobil: 21 24 49 45 eller fda@volleyball.dk.

Del nyhed

LÆS OGSÅ