Volleyball Danmark

Mindeord om Jørgen Herbert

Dansk volleyball har mistet en markant skikkelse med bortgangen af Jørgen Herbert, der afgik ved døden den 15. april.

:


Jørgen var sportskommentator, men inden da havde han sine rødder solidt plantet i volleyball. Som spiller i klubben TV 55 og senere på det danske landshold satte han sit præg på sporten med 43 landskampe for Danmark.

Efter sin aktive karriere bevarede Herbert en tilknytning til volleyball. Han var en engageret formidler og kommenterede gennem årene flere danske mesterskabs- og pokalfinaler, hvor hans indsigt og lune bidrog til at bringe sporten tættere på publikum.

Jørgen Herbert arbejdede blandt andet for Danmarks Radio, var sportschef på B.T. og havde en lang række roller som kommentator, reporter og speaker. Han blev kåret som Årets Sportsjournalist og satte sit præg på dansk sportsformidling gennem flere årtier.

Med Jørgen Herberts bortgang har dansk volleyball mistet en pioner og en stærk ambassadør for sporten.

Æret være hans minde.

Del nyhed

LÆS OGSÅ