En æra slutter.
Den 18. april 2026 dømte Ove Egdal sin sidste DT-kamp – i en imponerende alder af 79 år og med hele 1975 DT-kampe bag sig som volleyballdommer. En helt særlig milepæl, der vidner om mange års dedikation til sporten.
I den anledning blev Ove fejret ved sin sidste kamp i Klostermarkshallen i Odense, hvor han inden kampstart modtog blomster og gavekurv samt et par ord med på vejen af meddommer Per Sørensen til ære for Oves store bedrift.
Tak for indsatsen, Ove – og for alt det, du har givet til volleyball i Danmark!
