Ungdomslandshold beachvolleyball

Vigtige datoer for ungdomslandshold i beachvolleyball 2026

Volleyball Danmark offentliggør allerede nu de planlagte datoer for både åbne tryout-camps og udtagelsesforløb for spillere, der ønsker at komme i betragtning til ungdomslandsholdene i beachvolleyball i 2026, så spillere, familier, trænere, klubber osv. kan få de vigtige datoer i kalenderen.

:


Disse camps udgør fundamentet for udtagelsen af U18- og U20-landsholdene og er derfor centrale for alle spillere, der drømmer om at repræsentere Danmark internationalt. U22-spillere vil enten direkte blive udtaget af landstræneren eller blive inviteret til udtagelsessamling(er).

Åbne tryout-camps

De åbne camps er for alle interesserede spillere og fungerer som første led i scouting- og udtagelsesprocessen.

  • Fredag d. 20. – lørdag d. 21. marts: Åben tryout-camp for U18 (både drenge og piger)
  • Lørdag d. 25. – søndag d. 26. april: Åben tryout-camp for U20 (både drenge og piger)

Udtagelsescamps

Spillere udvælges og inviteres til udtagelsescamps på baggrund af de åbne try-out camps. Efter hver camp udtages landsholdene.

  • Lørdag d. 2. – søndag d. 3. maj: Udtagelsescamp for U18 (både drenge og piger)
  • Lørdag d. 30.– søndag d. 31. maj: Udtagelsescamp for U20 (både drenge og piger)

Mulige træningslejre for udtagne spillere

For de spillere, der bliver udtaget til landsholdene, er der planlagt en række mulige træningssamlinger frem mod sommerens turneringer – særligt op til udvalgte stævner på den danske tour, som koordineres i samarbejde med de udtagne spillere og trænerne.

  • Torsdag d. 4. – fredag 5. juni
  • Torsdag d. 11. – fredag d. 12. juni
  • Torsdag d. 18. – fredag d. 19. juni
  • Fredag d. 26. – lørdag d. 27. juni (sammenfaldende med DM i beachvolleyball for seniorer)

Årgange ungdoms beachvolleyball internationale turneringer

I beachvolleyball sæsonen 2026 har de internationale aldersklasser følgende årgange:

  • U18: Årgang 2009-2010
  • U20: Årgang 2007-2008
  • U22: Årgang 2006-2005

Der tages forbehold for ændringer i datoerne. NEVZA samt CEV har endnu ikke offentliggjort de endelige datoer for U18-, U20- og U22-mesterskaberne.

Lokationer for camps og samlinger offentliggøres senere ligesom tilmelding til camps og samlinger også følger. Er der klubber, som gerne vil være værter, hører Volleyball Danmark meget gerne herom. Kontakt sportschef Sebastian Mikelsons på smi@volleyball.dk, hvis en klub ønsker at være værter til en eller flere camps eller samlinger.

Del nyhed

LÆS OGSÅ