Ildsjælene bag Tredje halvleg, Bjørn Jensen og Asger Jørgensen, har arbejdet på projektet i over et år, og deres utrættelige arbejde har nu udmøntet sig i, at der er åbnet op for bestilling af gaveæsken med øl med de skræddersyede Volleyball Danmark-etiketter på.
Det smukke og farverige design i “TAK-serien” er blevet til af Sarah Marie Kroer Simonsen, der er studerende på Designskolen Kolding. Hun har sparret med Volleyball Danmark om tilblivelsen af de tre etiketter, som du nu altså kan give i gave til dig selv, eller en du holder af.

Du kan læse meget mere om projektet og historien bag på Tredje Halvlegs hjemmeside, hvor du også kan finde link til bestilling hos Fur Bryghus.
For hver solgt gaveæske doneres 50 kr. til Volleyball Danmark. Du kan også vælge din klub ved bestillingen – så går halvdelen af dette beløb til den pågældende klub.
*For at optimere arbejdsgangen er der indført en minimumsbestilling på tre gaveæsker ad gangen. Alle bestillinger bliver samlet og sendt én gang om ugen. Denne løsning gør det muligt at reducere omkostningerne og øge effektiviteten – til gavn for både miljøet og formålet bag Tredje Halvleg*

