Der var deltagelse af 15 hold fra Volleyligaen (og Aalborg Volley fra herrernes 1. division).
Tak for den fantastiske opbakning til alle deltagende klubber – vi er glade for at I ville prøve konceptet af med os.
Tak til dommerne og de frivillige fra DHV Odense og Odense Volleyball for at stå klar både fredag, lørdag og søndag og afvikle turneringen med bravur.
Der skal også lyde en stor tak til Volleycrew og holdet bag for at sætte eventoplevelsen på dagsordenen og for at være så seje i rollerne som speakere, T-shirt kanonskytte, projektør-chef, organisator osv. Vi glæder os til at opleve jeres engegement ved fremtidige events.
Tak til organist Tina Christiansen for at præge lydbilledet under kvindernes finalekamp med orgelspil som led i Odense Internationale Orgelfestival.
Nu er det tid til evaluering, og vi har taget en masse vigtige erfaringer med os fra denne første udgave af turneringen. Vi ser frem til den fortsatte udvikling af Super Cup i samarbejde med klubberne.
