Denne uofficielle træningsturnering er et opvarmningsstævne til Volleyligaen, og det er altså her man kan teste sin startopstilling af, se nye spillere an og finpudse formen inden sæsonstart.

Der er kampe både fredag, lørdag og søndag, og alle hold er blevet seedet ud fra deres endelige placering i Volleyligaen fra sidste sæson.
Der er deltagelse af seks kvindehold og ti herrehold (Aalborg Volley fra 1. division har fået et wildcard i turneringen).

Der er fri adgang til alle kampe i alle haller – pånær de to finaler, der spilles søndag i Odense Idrætshal 1 klokken 13.00 og 15.30.
Du kan købe billetter til finalekampene her (alle under 18 år har gratis adgang, men skal stadig trække en fribillet).
