I august skal herrelandsholdet spille to afgørende kvalifikationskampe om at komme til EuroVolley 2026, og som et led i forberedelserne har Volleyball Danmark ansat Zdravko Aničić fra Serbien.
Zdravko har selv en fortid som volleyballspiller og har været fysisk træner for flere europæiske storklubber – blandt andet tyrkiske Halkbank Ankara, der blev tyrkiske mestre og Cup-vindere i 2024.
Derudover har han også været fysisk træner på det serbiske landshold, der vandt EM i 2019.
Zdravko har allerede været i aktion i sin rolle som fysisk træner, og han er med under landsholdets samling i løbet af sommeren, ligesom han er me holdet ved de to EM-kvalifikationskampe i august måned.
Husk at du kan købe billetter til kampen mod Ungarn på hjemmebane i Odense Idrætspark den 17. august her.
Alle unge under 18 år har gratis adgang (husk alligevel at trække en gratis billet på hjemmesiden, hvis du er under 18 år).
