I den forgange uge var U22 kvindelandsholdet i Letland for at spille to kvalifikationskampe til U22 EM, der afvikles i 2026.
I første kamp mødte Danmark hjemmeholdet fra Letland, og det skulle vise sig at blive en lang og tæt kamp. De danske kvinder kom foran 2-0 i sæt, men lukkede derefter letterne ind i kampen igen, så det hele skulle afgøres i et 5. sæt.
Her kam Danmark dog hurtigt foran og vandt sættet komfortabelt 15-8 til stor jubel for holdet og den lille skare medrejsende fans.

I anden kamp mødte vi Ukraine, som ikke levnede Danmark mange chancer. Ukrainerne vandt kampen 3-0 (25-12, 25-23, 25-12) og er dermed puljevindere, da de også vandt deres kamp over Letland.
Danmark ender på 2. pladsen i puljen, men er desværre ikke videre til hovedrunden ved EM i 2026, da det kun er de fem puljevindere samt to bedste 2’ere, der går videre. Og her er Danmark ikke iblandt.
Tak til alle der har fulgt med hjemmefra samt det medrejsende publikum, der var med til at skabe god stemning i hallen i Letland.

Du kan finde mange flere billeder fra kampen mod Letland her.
Billeder er taget af: CEV
