Herrelandshold volleyball

TAK FOR EN BEGIVENHEDSRIG SOMMER CAMP

I denne uge har Volleyball Danmark afholdt den traditionsrige Sommer Camp for en masse unge mennesker fra hele landet med rekordmange deltagere.

:


Derudover havde vi også glæden af U22 og A-landsholdene, der trænede op til deres EM-kvalifikationsklampe i IBF Arena. Ugen bød bl. a. på landskamp mellem kvindernes U22 og A-landshold samt en intern træningskamp mellem “Rød og “Hvid” fra kvindernes A-landshold. Dette skete til skue for alle campens deltagere, trænere og herrelandsholdet.

De ældste spillere på campen og U22-landsholdene fik et inspirerende oplæg af Chris Peña, der er agent for flere af vores landsholdsspillere. Han gav et indblik i, hvordan man som spiller kan agere, hvis man går med tanker om at blive professionel volleyballspiller og vil tage det næste skridt i sin karriere.

På campen blev fænomenet “Volley Crew” præsenteret, som har til hensigt at uddanne vores unge medlemmer i events og SoMe, så de i fremtiden kan tage ejerskab på opgaver i deres klubber, der omhandler disse emner. Fedt at se så mange unge mennesker kaste sig ud i de mange opgaver omkring testlandskampen.

Her var de nye medlemmer af “Volley Crew” med til at agere speakere, boldlangere, styre røgmaskine ved indløb, affyre T-shirtkanon i pauserne, tage teten ved Media Day med landsholdene og meget mere.

I løbet af campen fik holdene glæde af spillerne fra kvinde- og herrelandsholdene under nogle af træningssessionerne. Her delte de erfarne spillere ud af deres viden til gavn for de unge deltagere.

Vi afholdt også et Anti Doping oplæg for at give et indblik i Do’s & Don’ts, hvordan man skal forholde sig til en doping kontrol, og hvilke rettigheder man har som sportsudøver.

Der skal lyde et kæmpe tak til camp-ledelsen og de mange dedikerede trænere og frivillige for at få den begivenhedsrige uge til at køre så gnidningsfrit som muligt. Tak til ISI Idrætsefterskole, Nordre Skole og Ikast Sportscenter for de flotte rammer omkring campen.

En særlig tak skal der også tilfalde køkkenpersonalet, der har brødfødt de mere end 400 mennesker med over 120 kg. ris, 100 kg. gulerødder, 150 liter mælk, 600 tortilla wraps, 1.200 æbler/pærer, 170 gulerodsbrød, 50 kg. løg, 32 kg. kyllingstrimler og meget meget mere.

Vi håber vi ses igen næste år.

Del nyhed

LÆS OGSÅ