Hos herrerne vil der fortsat være ti hold at finde i Volleyligaen i næste sæson. Her vil det være de samme ti hold, der udgør pladserne, da ingen af de oprykningsberettigede hold fra 1. division har ansøgt om certificering til oprykning.
Hos kvinderne har nyoprykkerne fra Holstebro KFUM valgt at rykke ned i 1. division fra den kommende sæson. Vi håber at få glæde af jer og jeres energiske hjemmebane igen i fremtiden.
Til gengæld kan vi byde velkommen til to nye hold i Volleyligaen, da både Aalborg Volley og DHV Odense har ansøgt om certificering til at rykke op. Begge hold har fået godkendt deres ansøgninger og vil dermed stille til start i landets bedste række hos kvinderne for sæsonen 2025/2026. Der er ingen hold fra 1. division øst, der har ønsket oprykning til Volleyligaen.
Der resterer en enkelt kamp i 1. division vest, hvor DHV Odense er sikre på 1. pladsen med foreløbigt 17 sejre i 17 kampe, mens Aalborg Volleyball er sikre på at ende som nr. 2 eller 3.