Volleyball Danmark

We Lead Volleyball Together skudt igang i Danmark

Lørdag den 5. januar 2025 samledes unge ledere fra Bedsted KFUM, DHV Odense, RS Rødovre Volley og Amager Volley.

:


Sammen med deres klubmentorer deltog de i en kick-off dag, der markerede starten på det internationale projekt We Lead Volleyball Together.

Projektet, der gennemføres i samarbejde med Holland, Norge og Island, har til formål at styrke unges lederskab i volleyballklubber. De knap 20 unge deltagere blev introduceret til projektets rammer og mål og blev guidet af vores dygtige facilitatorer, Karen Illum og Sofie Godske, som kastede dem ud i aktiviteter og øvelser, der skal arbejdes videre med i deres respektive klubber i de kommende måneder.

Projektet bygger på internationale perspektiver på lederskab og er en vigtig indsats for at skabe en platform for unge til at udvikle sig som ledere.

Vi glæder os til at følge, hvad de fire deltagende klubber får skabt, og ser frem til at dele deres rejse med resten af volleyballmiljøet.

God fornøjelse til alle deltagerne!

Del nyhed

LÆS OGSÅ