Beachvolleyball landshold

Danmark deltager ved Nations Cup i beachvolley

Vores landshold i beachvolley skal i aktion ved CEV Nations Cup i maj måned, hvor de indledende runder spilles i Litauen, Tyrkiet, Spanien, Kroatien og Tyskland.

:


Der er otte puljer på både kvinde- og herresiden med seks-syv hold i hver. Danmarks kvinder er i pulje B, som afvikles i Balıkesir, Tyrkiet den 17. – 19. maj. Herrerne befinder sig i pulje B, som afvikles i Madrid, Spanien den 13. – 15. maj.

De udtagede danske hold er:

Kvinder:

  • Manuella Johnsen/Sofia Bisgaard
  • Cecilie Køllner Olsen/Frederikke Schade Jensen

Herrer:

  • Christian Lundby Andersen/Marius Stenmann Hansen
  • Mads Møllgaard/Nicolai Houmann

Hvert land har to hold med i turneringen (fire hold, hvis begge køn er repræsenteret fra det pågældende land), der begge skal spille en kamp hver mod et andet land i puljen. Hvis det ene land vinder begge deres kampe, er de den samlede vinder. Hvis begge nationer vinder en kamp hver, skal serien afgøres i et Golden Set, hvor landene kan stille op med to spillere fra eget land efter eget valg.

Det bedste hold fra hver pulje går videre til finalerunden i Jurmala, Letland. Her møder holdene de syv puljevindere fra 2023-udgaven af Nations Cup samt værstnationen fra Letland.

Vinderen af Nations Cup booker samtidig en billet til OL i Paris senere på sommeren.

Du kan få mere info om kvindernes Nations Cup her og følge med i kampprogrammet, når det offentliggøres her.

Du kan få mere info om herrernes Nations Cup her og følge med i kampprogrammet, når det offentliggøres her.

Del nyhed

LÆS OGSÅ