Dette møde markerede begyndelsen på en spændende rejse med fokus på at styrke selvstændighed og ledelsesfærdigheder blandt unge, især piger, i alderen 16-20 år, og fremme deres deltagelse i ledelsespositioner inden for volleyballverdenen.
Projektet startede i februar 2024 og løber frem til juni 2026. Ved at forene kræfterne mellem volleyballforbundene i Holland, Norge, Island og Danmark samt The Hague University, søger WLVT at adressere den fortsatte udfordring med underrepræsentation af kvinder i ledelsesroller inden for sportsverdenen.
På trods af deres aktive engagement i volleyball er kvinder stadig underrepræsenterede i beslutningsprocesser såsom bestyrelsesmedlemmer, trænere og dommere. WLVT sigter mod at ændre denne dynamik ved at tilbyde en struktureret indsats, hvor unge kvinder kan udvikle deres ledelsesmæssige færdigheder og træde frem som toneangivende figurer inden for sporten.
Efter det første møde er projektet nu officielt i gang, og vi ser frem til at byde flere klubber velkommen ombord. De første klubber, som forventes at være involveret i projektet i perioden november 2024 til juni 2025, er allerede fundet. Vi har plads til en klub mere fra Vest, som forventes fundne i løbet af den kommende måned.
Vi er glade for at have modtaget henvendelser fra flere klubber, der ønsker at deltage i dette spændende projekt. Vi ser frem til at arbejde sammen med jer og de unge ledere for at skabe en mere inkluderende og mangfoldig fremtid for volleyball og ledelse.
Hold dig opdateret i nyhedsarkivet for yderligere oplysninger om projektets udvikling.