Volleyball Danmark

Jesper Jørgensen stopper i Volleyball Danmark

Jesper Jørgensen har i februar måned valgt at opsige sin aftale med Volleyball Danmark, og derfor stopper Jesper som direktør i Volleyball Danmark med udgangen af maj måned.

:


Om Jesper Jørgensens arbejde i Volleyball Danmark udtaler forperson Mads Olsen: ”Jesper har gjort en kæmpe forskel i de fire år, han har arbejdet for forbundet. Gennem hans kompetente ledelse af organisationen har han på bedste vis bidraget til, at bestyrelsens målsætninger er blevet nået. Personligt og på vegne af Volleyball Danmark vil jeg derfor sige stor tak til Jesper Jørgensen, og held og lykke med de nye udfordringer, der venter.”

Volleyball Danmarks bestyrelse vil nu gå i gang med processen med at finde en ny direktør.

Del nyhed

LÆS OGSÅ