I Odense tilbage i januar måned var der en ekstra tilføjelse til stævnet – nemlig et dommerkursus, hvor Yasir skulle se om han kunne komme gennem nåleøjet.
Yasir er dog ikke en helt uerfaren dommer, da han i forvejen er aktiv divisionsdommer i volleyball og har været det i 11 år. Med en imponerende regelviden i både volleyball og beachvolleyball og grundig forberedelse til kurset, viste Yasir, at han mestrer både volleyball og beachvolleyball.
Under kurset dømte Yasir på højt niveau og imponerede instruktøren.
Konklusionen er derfor klar: En fantastisk weekend og en utroligt dygtig ny tilføjelse til det danske beachvolleyball dommerkorps.
Tag derfor godt imod Yasir, når I møder ham i sandet.