Den 3. og 4. februar skal Pokalturneringen afgøres, når det store Final4-stævne endnu engang løber af stablen i Ceres Park i Århus. Hele 30 kvindehold og 38 herrehold har i år deltaget i turneringen, hvilket er rekordmange deltagere.
De fire semifinaler spilles i løbet af lørdagen, mens medaljekampene finder sted søndag. Her vil der som noget nyt spilles opvisningskamp mellem ASV og vores samarbejdspartner fra Andelskassen inden finalerne går i gang. Kampprogrammet ser ud som følger:
LØRDAG DEN 3. FEBRUAR: SEMIFINALER
12.30: Ikast KFUM – Nordenskov UIF (herrer)
14.50: Odense Volleyball – Gentofte Volley (herrer)
17.10: Brøndby VK – ASV Elite (kvinder)
19.30: Gentofte Volley – Holte IF (kvinder)
SØNDAG DEN 4. FEBRUAR: MEDALJEKAMPE
10.00: Bronzekamp (herrer)
12.15: Bronzekamp (kvinder)
14.30-14.50: Opvisningskamp med Andelskassen
15.15: Finale (herrer)
17.30: Finale (kvinder)
Pengepræmier på højkant
Andelskassen bakker op om relationerne både på og udenfor banen, og ønsker i høj grad at være med til at udvikle sporten samt at være med til at bidrage til udvikling af mulighederne for spillere og klubber. Derfor honorerer de med pengepræmier til 1., 2., og 3. pladsen samt det bedste 1. og 2. divisionshold og kredshold.
Du kan sikre dig dine billetter til den store finaleweekend her.