Ungdomslandshold beachvolleyball

Danmark jagter mere metal, når ungdomslandsholdene tager hul på Europamesterskaberne

Sommerferie og afslapning i solen er ikke på programmet for de danske landsholdsspillere i beachvolleyball. Over sommeren skal Danmarks ungdomslandshold nemlig på banen flere steder i Europa, når Danmark skal repræsenteres ved ungdoms EM igen.  De unge danske beachvolleyballspillere er for alvor begyndt at gøre sig bemærket på de internationale beachvolleyballbaner. I 2022 leverede de…

| Foto: CEV

:


Sommerferie og afslapning i solen er ikke på programmet for de danske landsholdsspillere i beachvolleyball. Over sommeren skal Danmarks ungdomslandshold nemlig på banen flere steder i Europa, når Danmark skal repræsenteres ved ungdoms EM igen. 

De unge danske beachvolleyballspillere er for alvor begyndt at gøre sig bemærket på de internationale beachvolleyballbaner. I 2022 leverede de unge talenter flere fantastiske resultater, som både indebar EM-sølvmedaljer og en 5. plads ved U19 Verdensmesterskaberne. Nu venter endnu en travl EM-sommer med rød/hvid deltagelse. Her er Danmarks trup til Ungdoms-EM. 

U18: 
24. – 27. august | Madrid, Spanien.

Clara Skovsgaard
Mila Lyø 
 
Villads Flügge Napier
Andreas Brinck 

Sidste års U18 EM-sølvvinder, Andreas Brinck, er tilbage i landsholdstrøjen, når Danmarks skal repræsenteres under U18 EM i Spanien. Sammen med makkeren, Villads Flügge Napier, ser den forsvarende sølvvinder frem til at spille i de rød/hvide farver igen, og spille mod nogle af åregangens bedste beachvolleyballspillere i Europa: 

– ”Hele oplevelsen omkring EM er meget specielt, og ikke noget vi oplever mange gang. Det er fedt og motiverende, at få lov at spille og vinde kampe mod de bedste hold i samme aldersgruppe som en selv,” fortæller Andreas. 

Følg turneringen her.

U20:
10. – 13. august | Riga, Letland.

Caroline Stenholt Krogh
Frida Meincke Lyø
 
Christian Lundby Andersen
Marius Stenmann Hansen

Det faste odensemakkerpar, Christian Lundby Andersen og Marius Stenmann Hansen, fik i den grad slået sig fast på den internationale scene ved sidste års U19 VM i Tyrkiet. En simpel målsætning om at spille sig ind i hovedturneringen endte med plads i kvartfinalen og en 5. plads – en vild, international oplevelse, som makkerparret glæder sig til at få flere af under sommerens U20 EM i Letland: 

– ”Det er selvfølgelig altid noget andet at skulle repræsentere Danmark, fordi vi ikke bare skal prøve at vinde for vores egen skyld, men også skal tænke på, at vi er sendt afsted for at vinde for andre. Derfor føler man også et større pres, men det er sjovt, fordi det hele så føles lidt mere professionelt. Vi vil gerne nå langt, og vi er endnu ikke nået længere end 1/8-dels finalerne til et EM, så i første omgang er det at tage det et skridt videre og så se, hvor langt det rækker. Vi ved til gengæld også godt, at det handler meget om hvem man krydser over med, men vi er klar og glæder os, så vi går selvfølgelig efter at gå hele vejen,” afslutter makkerparret. 

Følg turneringen her. 

U22:
26. – 29. juli | Timișoara, Rumænien.

Clara Bernberg Windeleff
Sofia Nørager Bisgaard
 
Hjalmer Elmbæk Madsen
Jonathan Stenholt Krogh

2022 blev et fantastisk år for stjerneparret, Clara Bernberg Windeleff og Sofia Nørager Bisgaard. Sommeren blev indledt med en flot præstation ved U22 EM i Holland, hvor makkerparret sikrede Danmark årets første sølvmedalje. I sensommeren gjaldt det senior EM i München, hvor Clara og Sofia spillede modstanderne ud af banen, og sikrede Danmark en flot 9. plads. Nu gælder det endnu engang U22 EM, og de to unge talenter glæder sig til at skulle på banen igen og spille i de rød/hvide farver for Danmark: 

– ”Det er altid stort at skulle spille en slutrunde. Det betyder meget for os at repræsentere Danmark ved europamesterskabet, så det glæder vi os meget til. Sidste år var en stor oplevelse og vi havde en rigtig god sæson. Og selvom vi har døjet lidt med skader denne sæson, så vil gøre vores bedste for at komme på podiet igen til vores allersidste ungdoms EM,” fastslår Clara og Sofia. 

Følg turneringen her.

Del nyhed

LÆS OGSÅ