Herrelandshold volleyball

Optakt: Herrelandsholdet jagter første udebanesejr i European Golden League

Lørdag aften skal det danske herrelandshold endnu engang i aktion ved European Golden League, når holdet spiller returopgør mod Portugal.  Der er kun en enkelt uge mellem Danmarks hjemme- og udebaneopgør mod Portugal. De rød/hvide lagde ud med et hjemmebaneopgør i Middelfart i en tætpakket Lillebæltshall, hvor det danske herrelandshold leverede endnu en fantastisk præstation…

| Foto: Patrick Dufrêche

:


Lørdag aften skal det danske herrelandshold endnu engang i aktion ved European Golden League, når holdet spiller returopgør mod Portugal. 

Der er kun en enkelt uge mellem Danmarks hjemme- og udebaneopgør mod Portugal. De rød/hvide lagde ud med et hjemmebaneopgør i Middelfart i en tætpakket Lillebæltshall, hvor det danske herrelandshold leverede endnu en fantastisk præstation på hjemmebanen. Det endte nemlig med en dansk 3-1 sejr over Portugal, og nu er det altså tid til returopgøret på udebane. 

For andet år i træk tog Danmark hul på European Golden League i slutningen af maj. Danmark lagde ud med tre kampe i Lillebæltshallen i Middelfart, og trods en svær start på turneringen, hvor landsholdet led et 0-3 nederlag til Tyrkiet, fik de rød/hvide vendt skuden, og sikrede sig sikkert en hjemmebanesejr over både Rumænien og senest Portugal. Og danske sejre og en fantastisk hjemmebane, skabt i samarbejde med Middelfart Kommune og Middelfart VK, er i særdeleshed også noget, der gør Sportschef i Volleyball Danmark, Sebastian Mikelsons, både glad og håbefuld for herrelandsholdets videre avancement i turneringen:

– ”Kampene på hjemmebanen i Middelfart bekræftede os endnu engang i, at vores herrelandshold spiller på meget højt niveau. Det var tydeligt at se, at det gavner vores landsholds niveau, når så mange af vores spillere til dagligt spiller som professionelle i flere af de store ligaer i Europa. Sejrene i Middelfart har nu for alvor givet os blod på tanden i forhold til at komme i Final 4. Vi ved, at det bliver en tand sværere på udebane, når vi ikke har den samme fantastiske opbakning som den, vi fik i Middelfart. Men vi tror på, at vi også kan vinde på udebane, og forhåbentlig står vi med 3 sejre og en plads i Final 4 om lidt over en uge,” fortæller Sportschefen. 

I morgen venter så allerførste udebaneopgør, når Danmark gæster Portugal. Danmarks pulje er på ingen måde afgjort, så der er lagt op til en intens fight, hvor alle point kan få betydning. 

Følg Danmark i jagten på tredje sejr i European Golden League og videre avancement i turneringen her.

Danmarks program: European Golden League, pulje A

27.05 – 19:00 (DK-tid): Danmark – Tyrkiet: 0-3 (18-25, 21-25, 15-25)
31.05 – 19:00 (DK-tid): Danmark – Rumænien: 3-0 (25-19, 25-23, 25-16)
03.06 – 19:00 (DK-tid): Danmark – Portugal: 3-1 (25-16, 23-25, 25-14, 25-16)
10.06 – 20:00 (DK-tid): Portugal – Danmark
14.06 – 16:00 (DK-tid): Rumænien – Danmark
17.06 – 16:00 (DK-tid): Tyrkiet – Danmark

Del nyhed

LÆS OGSÅ