Det er ikke mere end ni måneder siden, at Danmark og Tyrkiet sidst stod overfor hinanden i Lillebæltshallen. Her til aften gæstede Tyrkiet Middelfart igen, og der var tale om et direkte revancheopgør.
Danmark stod her til aften ansigt til ansigt med Tyrkiet i årets første landskamp. Tilbage i august 2022 stod de to hold overfor hinanden sidst, da Danmark helt sensationelt besejrede Tyrkiet i EM-kvalifikationen. Og fra kampens allerførste serv var der ingen tvivl om, at det var et tyrkisk landshold, som var kommet til Danmark for at revanchere sidste års nederlag i EM-kvalifikationen. Danmark hang på langt inde i første og andet sæt, men kunne i sidste ende ikke følge med Tyrkiet, der sikkert bragte sig foran 0-2. Tredje sæt skulle vise sig at blive endnu svære for de røde og hvide, og med 15 danske point på tavlen hev Tyrkiet sejren hjem.
Det danske herrelandshold skal allerede i aktion igen onsdag den 31. maj, når Rumænien gæster Lillebæltshallen. Holdet har brug for al den opbakning de kan få, så skynd dig, at book din billet nu.
Danmarks program: European Golden League, pulje A
27.05 – 19:00: Danmark – Tyrkiet: 0-3 (18-25, 21-25, 15-25)
31.05 – 19:00 (DK-tid): Danmark – Rumænien (Lillebæltshallen, Middelfart)
03.06 – 19:00 (DK-tid): Danmark – Portugal (Lillebæltshallen, Middelfart)
10.06: Portugal – Danmark
14.06: Rumænien – Danmark
17.06: Tyrkiet – Danmark