Herrelandshold volleyball

European Golden League: Her er herrelandsholdets bruttotrup

Så er den offentliggjort! Landstræner Kristian Knudsen har sat navne på de 16 spillere, som bliver en del af Danmarks bruttotrup under de kommende European Golden League kampe i maj og juni. KØB DIN BILLET. De møder ind i landsholdslejren med masser af succes i bagagen i den rød/hvide trøje – for sidst de stod…

| Foto: Flemming Patulski Nielsen

:


Så er den offentliggjort! Landstræner Kristian Knudsen har sat navne på de 16 spillere, som bliver en del af Danmarks bruttotrup under de kommende European Golden League kampe i maj og juni.

KØB DIN BILLET.

De møder ind i landsholdslejren med masser af succes i bagagen i den rød/hvide trøje – for sidst de stod skulder mod skulder, spillede de sig til en historisk EM-billet. 

Om en måned samles landets bedste spillere igen på dansk jord, når forberedelserne til European Golden League for alvor går i gang. Landstræner, Kristian Knudsen, har udtaget 16 spillere til bruttotruppen, som altså alle sammen kan komme i aktion, når Danmark spiller European Golden League i maj og juni. I næsten et år har de været spredt rundt i hele verden, og spillet en hel sæson for deres respektive klubber, og selvom cheftræneren tydeligt kan mærke spillernes gejst ved at skulle samles med landsholdet igen, ved han også, at det bliver hans opgave, at få spillerne helt klar til at kæmpe for Danmark efter en lang klubsæson:

– ”Golden League ligger jo på et tidspunkt af året, hvor spillerne kommer hjem fra en lang sæson i deres klubber, og det er en lang periode for dem, både fysisk og psykisk at skulle præstere. Så fra vi samles igen bliver det min opgave at sætte dem op til at opnå resultaterne og spillet dem sammen som hold igen,” fortæller Kristian og tilføjer afsluttende ”Men jeg ved, at spillerne ser meget frem til at møde ind på landsholdet. De har et virkelig godt fællesskab på holdet, og så er de jo stolte af at repræsentere Danmark.” 

Her er Danmarks bruttotrup til European Golden League. 

Truppen

Hæver:
Mikkel Hoff, Lindemans Aalst
Anton Dixen Jeppesen, Marienlyst-Fortuna
Bertram Rygaard-Rasmussen, Gentofte Volley

Libero:
Nikolaj Hjorth, Marienlyst-Fortuna
Alfred Gramkow Østergaard, Ikast Volley Rams

Center:
Simon Ø. E. Andersen, Kladno Vollejbal
Joachim Hesselholt, OK Salonit Anhovo – Kanal 
Simon Tabermann Uhrenholdt, Ikast Volley Rams
Rasmus Mikelsons, Gentofte Volley

Kant:
Tobias Hougs Kjær, Caruur Volley GENT 
Oskar Kjerstein Madsen, Arcada Galati
Kalle Kjerstein Madsen, Waremme Volley
Jens Feldthus, NJIT Men’s Volleyball
Axel Valdemar Juul Larsen, Amager Volleyball klub

Diagonal:
Mads Kyed Jensen, Verona Volley
Rasmus Breuning Nielsen, Videx Grottazzolina

Cheftræner:
Kristian Knudsen 

Danmarks program: European Golden League, pulje A

27.05: Danmark – Tyrkiet (Lillebæltshallen, Middelfart)
31.05: Danmark – Rumænien (Lillebæltshallen, Middelfart)
03.06: Danmark – Portugal (Lillebæltshallen, Middelfart)
10.06: Portugal – Danmark
14.06: Rumænien – Danmark
17.06: Tyrkiet – Danmark

KØB DIN BILLET.

Saml klubben og opnå store klubrabatter på billetterne

Vil du og dine klubkammerater være med til at støtte de danske volleyballherrer fra lægterne? 

Billetsalget til de tre Golden League kampe i Middelfart er netop åbnet, og der er store besparelser at hente, hvis I samler en stor gruppe fra klubben og koordinerer en vaskeægte klubtur. 

Volleyball Danmark tilbyder nemlig særlige priser til landskampe for alle klubber med et klubmedlemsskab i Volleyball Danmark: 

  • 20-39 billetter: 25% rabat på entré
  • 40+ billetter: 50% rabat på entré

Læs mere om de særlige klubpriser, og hvordan I bestiller dem her. 

Landskampene er en oplagt mulighed for at vise særligt jeres unge spillere i klubben, hvor langt man faktisk kan komme med volleyball. Samtidig kan landskampene være et socialt arrangement for jeres klubmedlemmer, hvor I hygger jer og giver medlemmer en fed oplevelse sammen. 

Del nyhed

LÆS OGSÅ