Fisherman’s Friend er ny partner på ”Danish Beachvolley Tour”

Brandet Fisherman’s Friend har tidligere været en del af ”Danish Beachvolley Tour” og vender nu tilbage, men med en ny kvinde i spidsen for partnerskabet, og nu sættes alle sejl ind på at bygge et nyt stærkt partnerskab, hvor ”oplevelserne” er i højsædet. Aftalen er gældende for hele 2023, hvor sommerens ”Danish Beachvolley Tour” selvfølgelig…

:


Brandet Fisherman’s Friend har tidligere været en del af ”Danish Beachvolley Tour” og vender nu tilbage, men med en ny kvinde i spidsen for partnerskabet, og nu sættes alle sejl ind på at bygge et nyt stærkt partnerskab, hvor ”oplevelserne” er i højsædet.

Aftalen er gældende for hele 2023, hvor sommerens ”Danish Beachvolley Tour” selvfølgelig er højdepunktet, men partnerskabet er også bygget op omkring aktiviteter til Volleyball Danmark’s andre stærke events.

Lotta Hansson Lotterup, som er Brand Manager hos Fisherman´s Friend fortæller om aftalen:

”Danish Beachvolley Tour er et rigtig spændende event, som vi glæder os meget til at være en del af og jeg har en forventning om at vi kan være med til at skabe den gode stemning rundt omkring centrecourt, med gode, sjove og skæve aktiveringer og derfor er vi – som brand – glade for at aftalen bliver set om partnerskab, og ikke bare et sponsorat, så vi også kan være med på andre gode events i Volleyball Danmark”

Kommerciel chef i Volleyball Danmark, Anders Chahrour Jensen siger om partnerskabet:

”Fisherman’s Friend er et fantastisk brand, som mange af os kender og har et forhold til. Partnerskabet og de elementer vi har sat sammen er utrolig spændende for hele Volleyball Danmark – hvor vi også har fået en stor kapacitet i Lotta fra Fishermans Friend, som kan se værdi i vores brede sportsunivers, og derfor spænder partnerskabet længere ud end Danish Beachvolley Tour”

Velkommen til Lotta og Fisherman’s Friend!

Følg Fisherman’s Friend på Instagram, og støt op om en stærk partner for hele Volleyball Danmark.

ff stripes 100x70 blackstripeff stripes 100x70 mintff stripes 100x70 raspberryblackstripeff stripes 100x70 original

Del nyhed

LÆS OGSÅ