Stærk hjemmebane i Middelfart skabte rammerne for dansk triumf

Volleyball Danmarks nye landsholdshjemmebane i Lillebæltshallen har fået en flyvende start med to fantastiske sejre af de danske volleyballherrer og en historisk EM-kvalifikation oven i hatten. Nu ser Trekantområdet Danmark, Middelfart Kommune, Middelfart Volleyball Klub og Volleyball Danmark frem til at kunne bringe endnu mere international volleyball til det vestfynske. Imens Danmarks bedste mandlige volleyballspillere…

| Steen Møller (Kultur & Stabschef i Middelfart Kommune), Axel Jacobsen (herrelandsholdet) og Jesper Jørgensen (Direktør i Volleyball Danmark)

:


Volleyball Danmarks nye landsholdshjemmebane i Lillebæltshallen har fået en flyvende start med to fantastiske sejre af de danske volleyballherrer og en historisk EM-kvalifikation oven i hatten. Nu ser Trekantområdet Danmark, Middelfart Kommune, Middelfart Volleyball Klub og Volleyball Danmark frem til at kunne bringe endnu mere international volleyball til det vestfynske.

Imens Danmarks bedste mandlige volleyballspillere kæmpede for sejre og en gylden EM-billet på banen, blev der knoklet benhårdt i kulissen blandt Middelfart Volleyball Klubs frivillige for at skabe de helt rigtige rammer og stemning i Lillebæltshallen, som for første gang siden 2007 lagde gulv til en landskamp i volleyball.

– ”Landskampene i Lillebæltshallen i Middelfart blev to meget vellykkede arrangementer, hvor mange ting lykkedes for os. Ikke mindst hele udbredelsen og opmærksomheden af volleyball. Tilskuerdækning, opmærksomheden og det flotte set up, kom ud rigtig mange steder i Middelfart og omegn. Noget vi som klub kan være stolte af, og som vi fint kan bygge videre på, hvor vi allerede nu kan se glædeligt frem til nye landskampe i Middelfart” udtaler Jacob Petersen, formand i Middelfart Volleyball Klub.

INT08387Jacob Petersen (Middelfart Volleyball Klub), Axel Jacobsen (herrelandsholdet), Jesper Jørgensen (Direktør i Volleyball Danmark)

Steen Møller, kultur- og stabschef i Middelfart Kommune er heller ikke tvivl om, at landskampene i Lillebæltshallen og det historiske resultat for de danske landsholdsherrer har stor betydning for byen.

– ”Det har været skønt at opleve det store lokale engagement både før og under landskampene, og samtidig se herrelandsholdet bruge den nye hjemmebane i Middelfart som et stærkt fundament for EM-kvalifikationen. Vi glæder os til det fremtidige samarbejde, og ser frem til nye spændende oplevelser med volleyball landsholdene i Middelfart”, udtaler han.

Volleyball Danmarks samarbejdsaftale med Middelfart Volleyball Klub og Middelfart Kommune trådte i kraft den 1. januar 2022 og løber i første omgang til og med 2024. Byens borgere og hele regionen kan derfor se frem til meget mere international volleyball i de kommende år.

– ”Det har været en fantastisk start på vores nye hjemmebane i Lillebæltshallen med tre helt utrolige hjemmekampe, som takket være et stærkt samarbejde mellem Trekantområdet Danmark, Middelfart Kommune, Middelfart Volleyball Klub samt de mange frivillige har skabt de absolut bedste forhold for vores spillere. Vi føler os allerede godt hjemme her i Middelfart, og vi glæder os til at komme retur til Lillebæltshallen for at levere endnu flere store øjeblikke”, afslutter administrerende direktør i Volleyball Danmark, Jesper Jørgensen.

INT08279

Plads til alle footer

Del nyhed

LÆS OGSÅ