plads til alle – brug for alle
I Volleyball Danmark stræber vi efter at være en ansvarlig samfundsaktør, som gennem stærke fællesskaber tager ansvar for sociale og sundhedsmæssige forhold både på og uden for banen.
Med udgangspunkt i volleyballsportens DNA arbejder vi ud fra værdigrundlaget ”Plads til alle – Brug for alle”.
Plads til alle fordi volleyball er en mangfoldig sport, hvor der er plads i fællesskabet til alle, og uanset alder, køn, etnisk baggrund, religion, seksuel orientering og handicap, er der et hold med plads til lige præcis dig. Sammen med klubber, frivillige og partnere arbejder vi målrettet på at inkludere udsatte samfundsgrupper i volleyball, så endnu flere får oplevelsen af at have en plads i fællesskabet.
Brug for alle fordi volleyball er en holdsport, hvor samarbejde er en grundlæggende præmis. I volleyball har alle på og uden for banen en vigtig rolle, og der er brug for alle til at bidrage til helheden. På samme måde betragter vi Volleyball Danmarks rolle som en brik af et større puslespil i udviklingen af et sundt og bæredygtigt samfund, og vi står klar til at ’løfte i flok’.
På siden her har vi samlet alle vores forskellige aktiviteter, partnerskaber og medlemskaber relateret til Plads til Alle – Brug for Alle.
vi støtter de danske julemærkehjem
Julemærkefonden x Volleyball Danmark
I foråret 2022 indgik Volleyball Danmark et ”Plads til alle – brug for alle”-partnerskab med Julemærkefonden, som driver fem Julemærkehjem i Danmark.
Julemærkehjemmene er et tilbud til børn, der mistrives, har været udsat for mobning, eller på anden måde har stået uden for fællesskabet. På Julemærkehjemmene lærer børnene at indgå i fællesskaber, som forudsætningen for at skabe trivsel, læring og udvikling. Julemærkehjemmenes kerneopgave er, at ingen børn skal stå uden for fællesskabet – en opgave, som vi i Volleyball Danmark både tror på og kan bidrage til.
Med KidsVolley som omdrejningspunkt for vores besøg på Julemærkehjemmene, ønsker vi at invitere Julemærkehjemmenes børn ind i idrættens fællesskab og skabe succesoplevelser, selvværd og naturligvis få sved på panden. Samtidig vil vores A-landshold i volleyball være med til at sprede Julemærkehjemmenes budskaber på spilletrøjer og via landskampe.
Hos Volleyball Danmark er vi stolte af at bidrage til den fysiske og mentale udvikling hos Julemærkehjemmenes børn og sammen med Hjertenetværket glæder vi os til at skabe mange unikke oplevelser sammen med Julemærkehjemmene i et værdifuldt partnerskab.
Sådan støtter vi Julemærkefondens arbejde
- Volleyball Danmark eksponerer Julemærkefonden med logo på brystet af A-landsholdene i volleyball for damer og herrer.
- Volleyball Danmark vil ved salg af billetter til A-landskampe i volleyball på hjemmebane i Danmark donere 10 kr. til Julemærkefonden per solgt billet.
- Volleyball Danmark tilbyder sammen med Hjertenetværket at besøge hvert af de 5 julemærkehjem minimum 1 gang årligt i sommerhalvåret, hvor Volleyball Danmark gennemfører fællesskabende volleyball aktiviteter til glæde for børnene.
- Volleyball Danmark vil ved salg af partnerskaber til Hjertenetværket, donere 1.000 kr. til Julemærkefonden per solgt helårsmedlemsskab.
Volleyball Danmark i Friluftsrådet
Som led i Volleyball Danmarks strategiske fokusområde om at tage vare på klima og miljø i forbindelse med volleyballaktiviteter er Volleyball Danmark den 23. april 2022 blevet optaget som A-medlem af Friluftsrådet.
Et af Volleyball Danmarks strategiske fokusområder er at tage vare på klima og miljø i forbindelse med volleyballaktiviteter, og i den sammenhæng ser Volleyball Danmark et godt match med Friluftsrådet.
Gennem Volleyball Danmarks udendørs aktiviteter – primært beachvolleyball og CityVolley – ønsker vi at sætte fokus på glæden ved friluftslivet og de mange muligheder for oplevelser, som naturen giver, samt vigtigheden i at værne om en varieret natur og rent miljø gennem bæredygtige aktiviteter.
om Friluftsrådet
Friluftsrådet er en selvstændig, ikke-statslig paraplyorganisation, som samler 85 organisationer, som varetager de samlede friluftslivs interesser. Friluftsrådet ønsker at inspirere danskerne til mere friluftsliv samtidig med, at Friluftsrådet arbejder gennem politisk interessevaretagelse, projekter, mærkningsordninger og kampagner for at forbedre muligheder og vilkår for frilufts- og naturoplevelser – i en rig natur, der er værd at opleve.
Søg midler til klubaktiviteter, der skaber friluftsliv
Friluftsrådet administrerer ”Udlodningsmidler til Friluftsliv” og uddeler hvert år driftstilskud til foreninger og projekttilskud til projekter, der udvikler og forbedrer mulighederne for friluftsliv i Danmark.
Derudover administrerer Friluftsrådet også ”Lokalforeningspuljen” til friluftsliv, som har til formål at styrke lokale foreningers arbejde med friluftsliv i hele landet. Lokalforeningspuljen er et resultat af en politisk aftale om fordeling af spillehalsmidlerne til lokale, almennyttige foreninger. Der uddeles årligt cirka 2,5 mio. kr. til friluftslivets foreninger.
Volleyball Danmark støtter op om Friluftsrådets arbejde, og Volleyball Danmark hjælper også gerne medlemsklubber med deres arbejde med at skabe gode rammer for bæredygtige volleyball aktiviteter i naturen. Det er muligt for medlemsklubber af Volleyball Danmark at søge tilskud til friluftslivs aktiviteter hos Friluftsrådet.
Ambassadører
Vores nystartede “Plads til Alle – Brug for Alle” ambassadørkorps vil bestå af tidligere profilerede spillere, der skal være med til at løfte og forstærke vores fantastiske sport udadtil, bl.a. igennem vores officielle arrangementer, herunder ”Hjertenetværket” samt andre arrangementer i relation til ”Plads til alle – brug for alle”.
Ambassadørernes opgave går bl.a. også ud på at løfte, forstærke og eksponere vores fantastiske sport.
Mads ditlevsen
Tidligere landsholdsspiller og professionel i Tyskland, Italien, Rumænien, Belgien og Mellemøsten.
Pia Hove
Holte IF, Bayer Leverkusen, USC Münster, Castello del Maia, Santeramo og Lyngby Volley er nogle af de klubber, som igennem årene har haft Pia Hove på holdkortet og hun er stadig aktiv på den danske beachvolley-scene