Når det danske herrelandshold i morgen tager hul på kvalifikationens andet opgør, bliver det om muligt rundens sværeste opgave.
Det er ikke hvem som helst, der venter det danske landshold i morgendagens EM-kvalifikationsopgør. På den anden side af nettet står et formstærkt Tyrkisk mandskab, der udover en sølvmedalje ved European Golden League, også har hjemmebanepublikum i ryggen. Resultater og en hjemmebanefordel er dog ikke noget, der skræmmer den danske landstræner, der dog har respekt for morgendagens modstander:
– ”Tyrkiet er et rigtig godt hold, men det er ikke umuligt, at slå dem,” italesætter Kristian inden afrejse til Tyrkiet.
Ligesom Danmarks indledte Tyrkiet EM-kvalifikationen med et udebaneopgør mod Aserbajdsjan, og sikrede sig ligeledes en sikker sejr og tre point. Hvis sejren skal i hus i morgen kræver det derfor, at spillernes fokus bliver på egen banehalvdel:
– ”Vi skal ind og spille vores eget spil på banen, vores server og side-out skal i gang og fungere,” fortæller landstræneren og pointerer afsluttende ”vigtigst af alt, så skal vi holde vores niveau hele kampen igennem!”
Følg kampen LIVE på Eurovolley.tv (kræver abonnement).
Danmarks program: EM-kvalifikation, pulje A
03.08 – 16:00 (DK-tid): Aserbajdsjan – Danmark 1-3 (22-25, 25-23, 16-25, 16-25)
10.08 – 16:30 (DK-tid): Tyrkiet – Danmark
14.08 – 17:00: Danmark – Tyrkiet (Lillebæltshallen)
20.08 – 19:00: Danmark – Aserbajdsjan (Lillebæltshallen)
Støt landsholdene, når der er EM-kvalifikationskampe på hjemmebane. I midten af august indtager de danske volleyballlandshold Lillebæltshallen i Middelfart, i et ambitiøst samarbejde mellem Middelfart Kommune, Volleyball Danmark og det lokale anker Middelfart Volleyball Klub. KØB DIN BILLET HER.
Læs mere om herrelandsholdet her.