Danmark får drømmestart i Baku

Det danske herrelandshold fik en fantastisk start på EM-kvalifikationen, da de her til aften slog Aserbajdsjan 1-3 i et udebaneopgør i Baku. I begyndelsen lignede det et opgør, som kunne trække helt ud i en fem-sætter. De danske drenge hev første sæt hjem 22-25, mens værterne fra Aserbajdsjan vandt det andet sæt med cifrene 25-23.…

| Foto: Flemming Patulski Nielsen

:


Det danske herrelandshold fik en fantastisk start på EM-kvalifikationen, da de her til aften slog Aserbajdsjan 1-3 i et udebaneopgør i Baku.

I begyndelsen lignede det et opgør, som kunne trække helt ud i en fem-sætter. De danske drenge hev første sæt hjem 22-25, mens værterne fra Aserbajdsjan vandt det andet sæt med cifrene 25-23. Landstræner Kristian Knudsen pointerede efter kampen, at det var en nervøs start han så fra landsholdet på banen: 

– ”Jeg kunne godt mærke på holdet, at der var det her pres med, at vi helst ikke måtte tabe den kamp her, og at vi er et bedre hold. Men da vi så kommer på banen, kommer vi til at lave nogle dumme fejl, fordi vi er nervøse” fortæller Kristian.

Nervøsiteten havde det danske landshold dog fået rystet af sig i de efterfølgende sæt, og de rød/hvide fik lukket kampen sikkert efter fjerde sæt, og sikret Danmark tre point. 

Landsholdets næste opgave er endnu et udebaneopgør, når modstanderen i næste uge hedder Tyrkiet. 

Støt landsholdet, når der er EM-kvalifikationskampe på hjemmebane i Middelfart. KØB DIN BILLET HER.

Kampene i Lillebæltshallen afvikles i samarbejde med Middelfart Kommune og Middelfart VK.

Danmarks program: EM-kvalifikation, pulje A
03.08 – 16:00 (DK-tid): Aserbajdsjan – Danmark: 1-3 (22-25, 25-23, 16-25, 16-25)
10.08 – 16:30 (DK-tid): Tyrkiet – Danmark
14.08 – 17:00: Danmark – Tyrkiet (Lillebæltshallen)
20.08 – 19:00: Danmark – Aserbajdsjan (Lillebæltshallen)

Læs mere om herrelandsholdet her.

Del nyhed

LÆS OGSÅ