Kroatien dominerede i Gentoftehallen

De danske volleyballherrer led onsdag aften et klart nederlag til et velspillende kroatisk mandskab i European Golden League. European Golden League, Pulje BDanmark-Kroatien: 0-3 (17-25, 18-25, 14-25) Det var sidste chance for de danske tropper, hvis der skulle en sejr i hus i European Golden League på hjemmebane. I en flot kulisse med omkring 500…

| Foto: Flemming Patulski Nielsen

:


De danske volleyballherrer led onsdag aften et klart nederlag til et velspillende kroatisk mandskab i European Golden League.

European Golden League, Pulje B
Danmark-Kroatien: 0-3 (17-25, 18-25, 14-25)

Det var sidste chance for de danske tropper, hvis der skulle en sejr i hus i European Golden League på hjemmebane. I en flot kulisse med omkring 500 tilskuere på tribunen i Gentoftehallen blev der dog desværre aldrig rigtigt momentum på den danske side, som kæmpede med at matche de fysisk overlegne kroatere kampen igennem. Danmark måtte derfor gå slukøret fra kampen med et 0-3 nederlag.

Kampens spiller fra Danmark blev Tobias Hougs Kjær, som fik flest stemmer blandt publikum.

Kampen sæt for sæt
Danmark fik en svær start på kampen, hvor de havde svært ved at finde løsningerne mod den høje Kroatiske blok. Samtidig manglede den danske sideout de sidste procenter, og det blev derfor svært for de danske tropper at skabe momentum. Kroatien kunne derfor uden de store problemer tage første sæt 17-25.

Andet sæt blev desværre ikke bedre set med danske øjne, og det kroatiske mandskab fortsatte deres spil i fuld kontrol. I midten af sættet fik et dansk hæverskifte ændret dynamikken en smule, det var dog desværre ikke nok til at forhindre Kroatien i at vinde andet sæt 18-25.

I tredje sæt var det svært for de danske tropper at finde fornyet energi, mens Kroatien buldrede løs. I fuld kontrol kunne gæsterne dermed afgøre kampen 14-25 i tredje sæt.

Danmarks program: European Golden League, pulje B
25.05 – 18:30: Danmark – Spanien: 2-3 (25-19, 17-25, 25-22, 22-25, 10-15)
28.05 – 19:30: Kroatien – Danmark: 3-0 (25-20, 25-21, 25-20)
03.06 – 18:00: Ukraine – Danmark: 3-2 (26-24, 15-25, 25-23, 19-25, 15-11)
04.06 – 18:00: Danmark – Ukraine: 2-3 (20-25, 25-20, 20-25, 25-23, 12-15)
08.06 – 18:00: Danmark – Kroatien: 0-3 (17-25, 18-25, 14-25)
12.06 – 19:00: Spanien – Danmark

Læs mere om herrelandsholdet her.

Del nyhed

LÆS OGSÅ