En heldig vinder: Bertram boede sammen med landsholdsspillerne på Comwell Klarskovgaard

Bertram Buhl fra Rødovre greb chancen og spillede blandt 1000 andre med i Volleyball Danmarks konkurrence om en luksus landskampsoplevelse med efterfølgende overnatning på Comwell Klarskovgaard – og vandt! I forbindelse med de danske volleyballherrers European Golden League åbningskamp i Slagelse i maj, havde Volleyball Danmark i samarbejde med Comwell Klarskovgaard udloddet to landskampsbilletter med…

:


Bertram Buhl fra Rødovre greb chancen og spillede blandt 1000 andre med i Volleyball Danmarks konkurrence om en luksus landskampsoplevelse med efterfølgende overnatning på Comwell Klarskovgaard – og vandt!

I forbindelse med de danske volleyballherrers European Golden League åbningskamp i Slagelse i maj, havde Volleyball Danmark i samarbejde med Comwell Klarskovgaard udloddet to landskampsbilletter med en efterfølgende overnatning på hotellet. Gennem et online smash-spil kunne de håbefulde deltagere spille sig til en chance for at blive dén heldige vinder, og i løbet af en uge blev der spillet med over 1000 gange.

20-årige Bertram spillede med en enkelt gang, men heldet var med ham og da konkurrencen var slut, tikkede der derfor en glædelig nyhed ind i hans indbakke.

– ”Jeg fandt konkurrencen på Instagram, og da jeg altid har syntes det er fedt at se landsholdet i aktion, tænkte jeg det kunne være sjovt at kombinere med et hotelophold, hvis nu man var så heldig at vinde. Jeg deltager normalt ikke i konkurrencer, så det var en virkelig god overraskelse, der ventede mig i indbakken”, fortæller Bertram, som selv er aktiv volleyballspiller i Rødovre/Glostrup, som netop er rykket op i 2. division.

– ”Landskampen var virkelig fed. Der var rigtig god stemning, og kampen var både tæt og spændende. Det er selvfølgelig altid fedest når Danmark vinder, men de gav den virkelig gas, og det er altid fedt at se live volleyball på så højt niveau. Det var en sjov oplevelse at være lidt blandt landsholdet på hotellet. Især om aftenen, hvor vi fik fornøjelsen af at spise med både det spanske og danske landshold. Så det var et dejligt ophold”, afslutter han.

Skal du også besøge vores landsholdspartner, Comwell Klarskovgaard? – Så kan du altid booke et ophold her.

Plads til alle footer

Del nyhed

LÆS OGSÅ