Efter European Golden League åbningskampen mod Spanien på hjemmebanen i Slagelse, er det danske herrelandshold draget til Kroatien for at spille deres første udebaneopgør. Kampen spilles lørdag aften kl. 19:30 og kan følges på Eurovolley.tv
Det var lige ved og næsten for de danske tropper, da de i onsdags spillede deres første kamp nogensinde i European Golden League. Efter 133 minutters spil endte det dog med et bittert 2-3 nederlag til Spanien, og Danmark har derfor stadig sin første sejr til gode.
Den kan måske allerede komme lørdag aften, hvor Danmark møder Kroatien på udebane. Kroatien deltog sammen med Danmark i European Silver League sidste år, hvor de spillede sig til en fjerdeplads (Danmark vandt turneringen, dog uden at møde Kroatien på vejen). I år har Kroatien fået en billet ind i European Golden League, da de har værtsrollen til turneringens Final4, hvilket også betyder, at de automatisk har en plads blandt de fire sidste hold.
Sidst Danmark og Kroatien mødte hinanden var tilbage i 2017, hvor det blev til en dansk 3-2 sejr. Vi håber, at de danske tropper kan gøre kunsten efter lørdag aften.
Følg kampen LIVE på Eurovolley.tv (kræver abonnement).
Danmarks program: European Golden League, pulje B
25.05 – 18:30: Danmark – Spanien: 2-3 (25-19, 17-25, 25-22, 22-25, 10-15)
28.05 – 19:30: Kroatien – Danmark
03.06 – 18:00: Ukraine – Danmark (Gentoftehallen)
04.06 – 18:00: Danmark – Ukraine (Gentoftehallen)
08.06 – 18:00: Danmark – Kroatien (Gentoftehallen)
11.06 – 19:00: Spanien – Danmark
Læs mere om herrelandsholdet her.