Nyt støttekoncept og omstruktureringer for elitebeachvolleyball

Volleyball Danmark forstærker arbejdet med dansk beachvolleyball. Med et nyt støttekoncept for international turneringsdeltagelse samt en række ændringer i organiseringen af landsholds- og elitearbejdet for dansk beachvolleyball, får landets mest ambitiøse og talentfulde beachvolleyballspillere nye udviklingsmuligheder. Få et overblik over ændringerne her. Nyt internationalt støttekoncept Volleyball Danmark har implementeret et nyt internationalt støttekoncept for danske…

:


Volleyball Danmark forstærker arbejdet med dansk beachvolleyball. Med et nyt støttekoncept for international turneringsdeltagelse samt en række ændringer i organiseringen af landsholds- og elitearbejdet for dansk beachvolleyball, får landets mest ambitiøse og talentfulde beachvolleyballspillere nye udviklingsmuligheder. Få et overblik over ændringerne her.

Nyt internationalt støttekoncept
Volleyball Danmark har implementeret et nyt internationalt støttekoncept for danske beachvolleyballspillere, som ønsker at konkurrere til internationale turneringer. Støttekonceptet er etableret for at sikre, at Volleyball Danmark står stærkt med konkurrencedygtige landshold.

Læs mere om det nye støttekoncept og hvilke spillere, som er inkluderet i 2022 her.

Landstrænere
Med en dedikeret OL-støtte til dansk kvindebeachvolleyball, har Volleyball Danmark valgt at allokere flere timer til landstræner Martin Olesen, som fortsætter med sit ansvarsområde på kvindesiden. Martin bliver fremover også ansvarlig for de daglige træninger i Landsholdsbasen på kvindesiden, og vil også intensivere sit arbejde med talentudvikling for at sikre en bæredygtig udvikling i sporten.

På herresiden stopper Peter Lyø som landstræner for herrerne pr. 14. marts 2022. Peter har haft en stor rolle i udviklingen af dansk beachvolleyball gennem de sidste mange årtier, og vi er taknemmelige for hans indsats som landstræner.

Med en ny strategi for udviklingen af dansk beachvolleyball og heri ændringer i landstræner set-up’et, har Volleyball Danmark ønsket en anden profil til den fremtidige retning. Mads Rosager tiltræder derfor som landstræner for herresiden pr. 15. marts 2022. Mads har som spiller været en del af dansk landsholds- og elitebeachvolleyball igennem det sidste årti og har stor erfaring med international stævnedeltagelse, som bliver et stort aktiv i sparringen med spillerne, ligesom Mads får en vigtig rolle i at sparre med både klubber og Kraftcentre.

Nye stillinger som ungdomslandstrænere
Foruden de to landstrænere for dame- og herresiden vil Volleyball Danmark supplere trænerstaben for landsholds- og elitearbejdet med nyansættelse af 3-4 assisterende ungdomslandstrænere fordelt geografisk således:

• 1 assisterende ungdomslandstræner i København for drenge/herrer
• 1 assisterende ungdomslandstræner i Odense for piger/kvinder
• 2 assisterende ungdomslandstrænere i Aarhus. En for drenge/herrer og en for piger/kvinder. Stillingen i Aarhus kan evt. slås sammen til at dække begge køn

Stillingerne vil i første omgang være på fire timer ugentligt i perioden 1. maj – 30. september 2022, hvorefter der vil blive foretaget en vurdering af set-up’et.

Læs mere om stillingerne her.

Del nyhed

LÆS OGSÅ