Årets kvindelige beachvolleyballspiller 2021: Clara Bernberg Windeleff

Stemmerne er talt sammen, og for andet år i streg bliver det Clara Bernberg Windeleff, som løber med titlen som Årets kvindelige beachvolleyballspiller 2021. 2021 har uden tvivl været et af de mindeværdige for det purunge beachvolleyballtalent, Clara Bernberg Windeleff. I sommer tog Clara skiftet fra Odense Beachvolley Klub til Copenhagen Beachvolley for at danne…

:


Stemmerne er talt sammen, og for andet år i streg bliver det Clara Bernberg Windeleff, som løber med titlen som Årets kvindelige beachvolleyballspiller 2021.

2021 har uden tvivl været et af de mindeværdige for det purunge beachvolleyballtalent, Clara Bernberg Windeleff. I sommer tog Clara skiftet fra Odense Beachvolley Klub til Copenhagen Beachvolley for at danne fast makkerpar med den jævnaldrende Sofia Nørager Bisgaard – og så skete der ting og sager!

På ganske kort tid opnåede den ny duo nemlig at sikre sig guldet ved sommerens Danmarksmesterskaber i Nyhavn, hente en bronzemedalje ved U20 EM i Tyrkiet og afslutte året med en 5. plads ved U19 VM i Thailand – som allerede har sikret Clara og Sofia et nyt kapitel i dansk beachvolleyballhistorie. Sammen med makkeren Sofia blev Clara også nomineret til den ældste talentpris i Danmark, Årets Fund 2021 af DIF og Politiken.

Med titlen som Årets kvindelige beachvolleyballspiller 2021 kan Clara nu tage hul på et nyt og spændende år, hvor der garanti venter en masse nye oplevelser i sandet.

Kåringen af Årets Beachvolleyballspiller skulle have fundet sted ved Dansk Volleyball Award, men da denne blev aflyst, overraskede Elitechef for beachvolleyball i Volleyball Danmark, Sebastian Mikelsons, i stedet Clara til en træning i Hafnia Hallen.

sammen er vi strkere vol2

Del nyhed

LÆS OGSÅ