FINAL4 optakt: Kan debutanterne DHV Odense sætte en stopper for de forsvarende pokalmestre Holte IF i pokalsemifinale?

Fredag den 04. februar 13:00 åbner DHV Odense og Holte IFs ligakvinder ballet til årets FINAL4, når de som de to første hold går på banen til den første semifinale på dagen. KØB BILLET TIL FINAL4 her. FINAL4-debutanterne fra DHV Odense står over for en hård opgave, når de i årets pokalsemifinale møder de dobbelt…

| DHV Odense i kamp mod Holte IF på hjemmebanen i Dalumhallen.

:


Fredag den 04. februar 13:00 åbner DHV Odense og Holte IFs ligakvinder ballet til årets FINAL4, når de som de to første hold går på banen til den første semifinale på dagen.

KØB BILLET TIL FINAL4 her.

FINAL4-debutanterne fra DHV Odense står over for en hård opgave, når de i årets pokalsemifinale møder de dobbelt forsvarende pokalmestre fra Holte IF. Holte IF har nemlig domineret den danske volleyballscene de sidste mange år, og ikke siden 2007 har kvindernes Pokalfinale været uden deres deltagelse. 

For DHV Odense er det første gang, at klubben kan sende et af sine to ligahold til FINAL4 i Pokalturneringen, men cheftræner Marieke Stein Brinck ser muligheder i rollen som ’underdog’.

– ”Vi er naturligvis virkelig glade for at have kvalificeret os, og vi glæder os meget til kampene. Vi håber, at vi i begge kampe formår at spille op til vores bedste, og at vi kan nyde det. Vi tænker, at det er en fordel for os, at vi er ’underdogs’. Vi kan spille frit, satse og spille vores chance – også selv om den er lille”, udtaler Marieke og fortsætter,

-” Vi har på forskellige måder øvet os i at spille under pres, men det er naturligvis ikke det samme som at stå der i kampen. Pigerne vil helt sikkert mærke spændingen og jeg gætter på, at det både kan medføre nogle ekstra fejl men forhåbentlig også noget af vores virkelig gode spil. Nu er vi endelig sammenspillede. Vi har en bred trup med mange dygtige piger, og når vi spiller godt, er vi gode!” afslutter hun.

Cheftræner for Holte IF, Sven-Erik Borch Lauridsen, er trods holdets favoritværdighed forberedt på at møde stor modstand fra deres semifinalemodstander.

– ”DHV Odense er en farlig modstander. De er velcoachede og holdet udvikler sig hele tiden, samtidig er de fysisk stærke og har masser af fight i sig, så de er svære taktisk at ”få styr på”.
Det bliver vigtigt for os at dæmme op for deres stærke angribere så godt som muligt, og holde helt styr på vores eget spil”, fortæller han.

Målet er dog klart for Holte IF, som gerne vil forsvare Pokalmestertitlen endnu et år.

– ”Der er meget få ”store” kampe i en sæson, hvor vi kan få lov til at præstere og måle vores formåen. I den forstand er det vigtigt for os at komme i pokalfinalen. Det er noget unikt at spille i en flot kulisse foran et stort publikum. Det er noget man skal gøre sig fortjent til gennem en dedikeret og målrettet indsats, så det betyder meget for spillere at få den oplevelse med videre i livet,” forklarer han og tilføjer,

-”Det kommer til at kræve en fokuseret holdindsats, både at komme i finalen og at vinde pokalen. Så krydser vi fingre for, at vi ikke bliver ramt af noget uforudset, så vi kan være med hele vejen”.

Semifinalen mellem DHV Odense og Holte IF spilles kl. 13:00 i Ceres Park Hal 1, Aarhus.
KØB DIN BILLET HER.

Del nyhed

LÆS OGSÅ