Volleyball Danmark har efter mange drøftelser besluttet, at Pokalfestivalen 2022 aflyses. Det har været en svær beslutning, men et hurtigt stigende smittetryk og mange uvisheder ift. gældende restriktioner den næste måned betyder, at vores samarbejdspartnere Vejle Kommune og Vejle Ungdomsvolley ikke længere ser sig i stand til at afholde en så stor aktivitet med overnatning, turnering samt sociale events på tværs af klubber over hele landet og derfor har trukket sig fra afviklingen i 2022. Denne beslutning er taget i tæt dialog med Volleyball Danmark og med stor gensidig forståelse.
DGI Huset i Vejle er allerede blevet booket til den 28.-29. januar 2023, hvor vi forhåbentligt kan få lov til at afvikle et brag af et stævne.
Har man spørgsmål til Pokalfestivalens aflysning mm. er man velkommen til at kontakte Randi Fechtenburg på rfe@volleyball.dk eller 2929 5871