Nye udfordringer venter Danmarks volleyballherrer til European Golden League

Efter dette års sensationelle sejr i European Silver League træder det danske herrelandshold i volleyball op i en ny vægtklasse, når de til maj 2022 skal spille European Golden League. Puljerne i turneringen er blevet trukket, og Danmark skal møde Tyrkiet, Portugal og Slovakiet. Den 6. juni 2021 skrev det danske herrelandshold i volleyball historie,…

| Foto: Flemming Patulski Nielsen

:


Efter dette års sensationelle sejr i European Silver League træder det danske herrelandshold i volleyball op i en ny vægtklasse, når de til maj 2022 skal spille European Golden League. Puljerne i turneringen er blevet trukket, og Danmark skal møde Tyrkiet, Portugal og Slovakiet.

Den 6. juni 2021 skrev det danske herrelandshold i volleyball historie, da de vandt den europæiske landsholdsturnering, European Silver League. Samtidig sikrede de sig den gyldne billet til næste niveau – nemlig European Golden League – hvor der venter dem store udfordringer og oplevelser i mødet med nogle af Europas allerbedste hold.

I slutningen af maj 2022 debuterer Danmark så i European Golden League, hvor de er havnet i pulje A med Slovakiet, Portugal og Tyrkiet, hvor sidstnævnte er dobbelt forsvarende mestre i turneringen.

– ”Med sejren i European Silver League beviste vi, at vi kan spille og vinde kampe på et yderst højt niveau. Så nu glæder vi os til at se holdet prøve kræfter med endnu stærkere hold og volleyballnationer”, udtaler Sven Brix, elitechef i Volleyball Danmark.

– ”Til European Golden League deltager mange af de hold, som vi også potentielt kan møde til EM-kvalifikationen i august/september. Så ud over at turneringen giver holdet muligheden for at spille en masse lærerige kampe, kan vi også blive klogere på styrkeforholdene som forberedelse frem mod EM-kvalifikationen”, afslutter han.

Det endelige kampprogram for Danmark er i gang med at blive planlagt. Turneringen kan følges her

Del nyhed

LÆS OGSÅ