Nye krav til coronapas for tilskuere ved idrætsarrangementer

Fra fredag den 12. november 2021 genindføres coronapasset i dele af det danske samfund, bl.a. større idrætsarrangementer. Få en oversigt over reglerne for coronapasset her. Krav om Coronapas Kravet om coronpas i idrætten træder i kraft, når der er flere end 200 betalende tilskuere eller flere end 2.000 betalende tilskuere udendørs. Betalende tilskuere defineres som…

:


Fra fredag den 12. november 2021 genindføres coronapasset i dele af det danske samfund, bl.a. større idrætsarrangementer. Få en oversigt over reglerne for coronapasset her.

Krav om Coronapas
Kravet om coronpas i idrætten træder i kraft, når der er flere end 200 betalende tilskuere eller flere end 2.000 betalende tilskuere udendørs.

Betalende tilskuere defineres som det antal billetter, der er udsted til det pågældende arrangement – også evt. fribilletter/gratis billetter til tilskuere. Kravet om coronapas gælder tilskuere fra 15 år og op.

For volleyball/beachvolleyball er dette krav aktuelt for turneringer/kampe (f.eks. i Volleyligaen), hvor der forventes mere end 200 tilskuere. Her skal der derfor kontrolleres for coronapas.

Bemærk, kravet om coronapas omfatter IKKE idrætsudøvere/deltagere eller trænere/dommere/frivillige, men KUN tilskuere.

Ansvar for kontrol af coronapas
Det er arrangøren, der har ansvaret for at kontrollere coronapasset. Coronapasset skal kontrolleres ved indgangen eller umiddelbart derefter. Personer, der ikke kan fremvise et coronapas, kan bortvises.

For volleyball/beachvolleyball er det således hjemmeholdets klub/turneringsarrangøren, som har ansvaret for at kontrollere coronapasset.

Ungdomsturneringer og coronapas
Kravet til coronpas gælder ikke forældre eller deltagere til f.eks. ungdomsstævner, medmindre arrangøren specifikt udbyder tilskuerbilletter til dette.

Del nyhed

LÆS OGSÅ