Så er det slut med at dø i Level 2! På baggrund af evalueringer fra trænere i hele landet, er reglerne for Kidsvolley Level2 blevet ændret. Få indblik i de væsentlige ændringer her:
Efter en temaaften i marts med masser af input fra trænere i hele landet, har en ekspertgruppe i samarbejde med kredense udarbejdet nye regler for Kidsvolley Level 2, som nu er klar til at blive testet af i efteråret 2021.
I korte træk ser Kidsvolley Level2 nu således ud:
• Level 2 er stadig et rotationsspil
• Man kan ikke længere dø
• 1. berøringen skal være et volleyballslag
• Der skal spilles 2 gange
• 2. berøringen kan enten være et smash eller et kast over nettet
• En kamp varer 15 minutter og består af så mange sæt som muligt til 9 point.
Overvejelserne bag ændringerne er, at vi stadig gerne vil beholde tempoet i spillet ved at rotere efter hver bold, der spilles over nettet. Derudover kommer der mere fokus på volleyballteknikkerne ved at 1. berøringen skal være med et volleyballslag. Da man ikke længere kan dø i Level 2, får spillerne mere ro til at turde prøve teknikkerne af, og de er hele tiden en del af spillet på banen, hvor de kan udvikle sig spilmæssigt.
Som noget nyt indføres smashet også i spillet, som en valgmulighed i overspillet. Smash er for mange spillere motiverende og sjovt at bruge. Ved at gøre det valgfrit, er der samtidig differentieringsmuligheder for spillere på alle niveauer. Smashkastet er ikke længere en del af spillet, da vi vil give ro til at 1. berøringen kan tages med et volleyballslag.
Få det fulde overblik over reglerne her: http://uvolley.dk/8-kidsvolley/67-regler-level-2
Hold dig opdateret med TRÆNERKLUBBEN
Vil du gerne have nyheder som disse direkte i indbakken? Så tilmeld dig TRÆNERKLUBBEN, hvor vi holder dig opdateret med regler, nyheder og gode tilbud, der gør din rolle som træner lidt lettere. Samtidig bliver du en del af et stort trænernetværk, hvor du kan søge inspiration og sparring hos andre trænerkollegaer.
TRÆNERKLUBBEN er gratis, og tilmelder du dig lige nu, får du en velkomstgave i form af bogen “Aldersrelateret træning i volleyball”.