Kender du Volleyball Danmarks nye unge beachvolleyballstjerne?

Går du, eller en du kender, med drømmen om at repræsentere Danmark ved et kommende ungdoms EM i beachvolleyball? Så er det nu, du skal række smasharmen højt i vejret. Volleyball Danmark og teamet for Elite- og Talentarbejde i beachvolleyball inviterer nemlig alle interesserede ungdomsspillere i årgangen ’00-’05 til at tage kontakt, hvis de ønsker…

:


Går du, eller en du kender, med drømmen om at repræsentere Danmark ved et kommende ungdoms EM i beachvolleyball? Så er det nu, du skal række smasharmen højt i vejret.

Volleyball Danmark og teamet for Elite- og Talentarbejde i beachvolleyball inviterer nemlig alle interesserede ungdomsspillere i årgangen ’00-’05 til at tage kontakt, hvis de ønsker at være en del af talentarbejdet med ambitionen om deltagelse i internationale ungdomsmesterskaber. 

Grundet Covid-19 er den planlagte talentsamling for beachvolleyball i marts aflyst. Der bliver dog i øjeblikket arbejdet på at lave regionale, udendørs samlinger i de to kraftcentre målrettet EM for U18 og U20.

I mellemtiden kan interesserede spillere kontakte de to respektive Kraftcentre (se kontaktinformation nederst) med henblik på bl.a. at deltage i kraftcentertræning og blive evalueret af de regionale og nationale trænere. De nationale trænere vil ligeledes kigge på spillere, der deltager på Pepsi MAX Beachvolley Tour i både ungdoms- og seniorturneringerne.

Spillere kan henvende sig direkte til:

Kraftcenter Øst (Sjælland): Martin Olafsen, mobil 2616 3558

Kraftcenter Vest (Fyn og Jylland): Mads Rosager, mobil 4260 4218

Peter Morsing, Beachvolleyball sportskonsulent: pmi@volleyball.dk

Del nyhed

LÆS OGSÅ