I denne uge bliver sløret løftet for, hvilke spillere der kan kalde sig Årets Danske Volleyballspiller 2020. Det er kollegaerne selv, der har stemt på netop deres favorit til at vinde den prestigefulde titel som Årets Spiller.
Valget er faldet på:
Trine Noer Kjelstrup (TS Volley Düdingen, Schweiz)
Danmarks mest rutinerede internationale spiller. Hun har opnået stor succes i flere udenlandske klubber og spiller på et internationalt niveau. Trine Noer Kjelstrup slår hårdt og med stor effektivitet i angrebsspillet, hvor det i denne sæson er TS Volley Düdingen i Schweiz, som nyder godt af hendes kvaliteter.
De øvrige nominerede var: Helena Elbæk (American University, Washington DC, USA), Mette Breuning (Brøndby VK), Mette Sallerup (Holte IF) og Mikala Maria Mogensen (Holte IF)
I morgen kl. 20.00 på vores Facebookside løfter vi sløret for, hvilken herrespiller der er blev valgt af sine kollegaer til Årets Danske Volleyballspiller 2020.